Skal dit barn begynde i skole efter sommerferien?

Til januar indskrives de kommende skolestartere i skolerne. Har du et barn, der skal begynde i skole i til august, så læs med her.

I dette blogindlæg finder du nemlig en liste over 10 små tips og tricks, som kan gøre dit barn velforberedt til skolestart. Listen indeholder små aktiviteter, som nemt kan tænkes ind i dagligdagen.

Der findes naturligvis mange andre aktiviteter, som kan forberede barnet på skoleverdenen. Jeg har udvalgt disse 10, fordi jeg synes, at de er nemme at gå til, at de kan let kan indgå i hverdagslivet i en familie, og samtidig giver de barnet et godt grundlag for skolestarten.

 

1. Rim, remser og bogstav-lyde

Rim og remser styrker b.l.a. dit barns sproglige opmærksomhed. En god sproglig opmærksomhed letter læse- og staveudviklingen.

Lav fx en konkurrence om hvem der kan lave den længste rim-remse. Ex. hus-mus-lus-sus-dus-knus osv.

Man kan rime alle steder – Når man sidder i bilen, imens man går tur med hunden osv.

Der findes et hav af bøger og hjemmesider med rim og remser for børn.

Man kan også så småt begynde at tale med barnet om bogstaverne og deres lyde. Det letteste for barnet vil i begyndelsen være at høre vokallyde og begyndelsesbogstaver. Man kan fx tale om hvilken lyd barnets eget navn begynder med og så finde andre ord, der begynder med den samme lyd.

 

2. Læs højt

Når du læser højt for dit barn, udvider du barnets ordforråd og kendskab til verden. Derudover får barnet også kendskab til sprogmelodi og betoning.

Det er en god ide, at tale med sit barn om højtlæsningsbogen, inden man påbegynder læsningen. Kig på forsiden og stil spørgsmål til den. – Hvem mon denne historie handler om? Og hvad mon der sker? Er det en sjov historie? Eller er den trist, uhyggelig eller noget helt andet? På den måde får dit barn sat en masse ord på.

Det er også en god idé at tale med barnet om, hvor man egentlig starter, når man skal læse en bog? Hvordan skal bogen vende, og begynder man med bagsiden eller forsiden? Når man slår op i bogen, hvor begynder man så læsningen henne? På den måde bliver barnet opmærksom på læseretningen og på, at det ikke er ligegyldigt for en historie, hvor man begynder, og hvor man slutter.

 

3. Snak bagvendt og omvendt

I dag må I måske kun snakke bagvendt eller omvendt til aftensmaden.

Når man taler omvendt fx siger nej, når man vil sige ja, er man nødt til at kende sprogets modsætninger, og det er derfor en god øvelse, når man skal blive mere sprogligt bevidst.

At tale bagvendt eller ” bagge snavendt” som Kaj og Andrea siger, er noget sværere, da det kræver, at man kan gå ind i ordets enkeltdele (lyd-bogstav) og vende dem om. Hør Kaj og Andrea snakke bagvendt her.

Ungerne elsker disse to aktiviteter og synes det er sjovt, hvis mor og far er med på at ”vrøvle” lidt.

Begge dele styrker den sproglige opmærksomhed, som er en forudsætning for læsning og stavning.

 

4. Leg ”Simon Siger”

Legen ”Simon Siger” går ud på at, der er en person som har ”kommandoen” over de andre. Personen beder fx de andre om at sætte sig ned, at stå op, at stå på et ben osv. Men de andre skal kun gøre det, når personen siger.” Simon siger, at I skal stå op”. Hvis personen kun siger: ” Stå op” skal man ikke gøre noget. Hvis man alligevel kommer til at gøre det, går man ud af legen. Den der står tilbage til sidst vinder legen.

For at vinde legen, er man altså nødt til at lytte godt efter, hvad der bliver sagt samt at kunne omsætte en besked til handling. Dette er en god træning i at høre og forstå fællesbeskeder.

 

5. Tæl, tæl, tæl…..

I de fleste dagligdags-situationer kan man tælle. Fx trappetrin, antal skridt ud til bilen, eller hvor mange tallerkener, der skal på bordet til aftensmaden.

Dette giver barnet en fortrolighed med tælleremsen og en idé om mængde og afstand. Fx at der er længere ud til bilen, hvis man kan nå at tælle 25 skridt, end hvis man kun kan tælle 8 skridt.

 

6. At opdele, sortere og gruppere

Del legoklodser, perler, vasketøj eller andet op i forskellige grupper. Fx i farve- eller størrelsesorden.

Tag fx 10 perler og spørg barnet, om de kan deles, så I får lige mange? Eller så du får flere eller færre end barnet.

På den måde får barnet en bevidsthed om begreberne ” lige mange” ”flere end” ”færre end” og en idé om gruppering. Alt sammen begreber som skal bruges i fx matematikundervisningen.

 

7. Snak om verden

Tal med dit barn om verden- også den store verden – fx om rummet, andre lande og forskellige erhverv. Snak ud fra billeder, oplevelser, film, bøger eller andet. Lad også gerne dit barn genfortælle en historie eller en oplevelse. Det hjælper dit barn til at få en forståelse for, hvordan verden hænger sammen samt udvider barnets ordforråd og begrebsverden. Hvis barnet genfortæller, trænes der også hukommelse og formuleringsevner.

 

8. Lad barnet ”lege – skrive” og hjælpe med at skrive små ord.

Lad barnet lege, at det skriver fx kruseduller og hemmelig skrift. Lege-skrivning er en forløber for den rigtige skrivning og kan hjælpe barnet med at få styr på skriveretningen samt styrke finmotorikken.

Barnet kan også hjælpe med at skrive til og fra samt eget navn på lykønskningskort, tegninger, gaver og andet.  Skriv gerne ordet, så barnet kan ”tegne” det efter.

 

9. Tegn og klip

At tegne, skrive og klippe er færdigheder, som dit barn får brug for i skolen. Det kan derfor være en god idé at lave lidt små aktiviteter, som gør barnet bedre til at håndtere blyant og saks. Det kan være at klippe ting ud af ugeblade, at tegne mønstre efter streger, at farvelægge billeder mm.

Man kan også lave en ”Tegnediktat”, hvor man ”dikterer” det, som barnet skal tegne. Man kan fx sige:” Tegn et hus med en dør og et vindue” eller ” Tegn to streger, der er lige store”. Her styrker man både finmotorik, opmærksomhed, begreber og det at kunne omsætte en besked til handling.

 

10. Legeaftaler

At være en god ven og at have gode venner er noget af det, der fylder allermest for børn i skolen, og som har størst indflydelse på barnets trivsel.

Det er derfor er det en god idé, som forælder at være med til at styrke barnets sociale relationer ved fx at invitere legekammerater med hjem. Inviter gerne mange forskellige. Det styrker dit barns sociale kompetencer, og giver dit barn en forståelse for, at man godt kan være en god kammerat og god at lege med, selvom man fx ikke ligner hinanden eller har de samme interesser.

At være sammen med kammerater lærer endvidere også barnet at tage hensyn, at dele, at forhandle og indgå kompromisser – alt sammen egenskaber som barnet også får brug for i skolen – og ikke mindst senere i livet.

Oplever du udfordringer i forbindelse med dit barns skolestart, eller har du behov for sparring omkring andre ting i forbindelse med dit barns skolegang? Så kan vi hjælpe dig med fx. personlig rådgivning og vejledning. Du kan læse mere om vores tilbud ved at klikke her.