Referencer

 

Hvad siger kunderne om Læringsveje.dk?

 

“Line er super dygtig til at finde barnets præcise niveau, og så arbejde videre med det. Hun har hjulpet vores datter med både dansk og matematik.
Det har medført at vores datter nu frivilligt er begyndt at læse bøger, hvilket aldrig har været muligt før. Og så har Line hjulpet hende igennem en svær periode hvor hun blev testet ordblind.
Alt i alt kan vi kun anbefale Line🤩🤩 hvis dit barn har vanskeligheder i skolen.
Line gør læring spændende og motiverende.”
 

-Mor til et barn, som har modtaget i privat læseundervisning i 2021.

 
 
“Både vi og S har haft en super gode oplevelse af forløbet hos dig. 
For første gang i alle de år S har bakset med læsningen, har hun fået noget andet at vide, end at hun bare skal læse noget mere.
Jeg tror, det afgørende for hende var, at du tog hende alvorligt, at du tog dig tid til at finde ud af, hvad hendes vanskeligheder var og at du greb undervisningen alternativt an.
S har elsket den legende tilgang og ind i mellem tror jeg helt, at hun har “glemt”, at hun øvede læsning. Hun har for første gang været motiveret for at øve sig og det har været så virksomt for hende, at hun helt konkret har kunnet se fremgangen hele tiden.
 
For os har det været en stor glæde at se hende vokse med opgaven og lykkes. Vi har med det blotte øre, kunnet høre fra gang til gang, at læsetempoet steg.
Så kære Line, tusind tak for at hjælpe S på vej. Det er en stor hjælp for hende i hverdagen, vi kan mærke, at læsningen fylder meget mindre for hende.
Havde vi dog bare mødt dig noget før – men bedre sent end aldrig.
Jeg håber virkelig, at du kan få lov at inspirere på alle niveauer i skolen, for vores oplevelse er, at deres tilgang til læsevanskeligheder er lidt rusten 😊”
 
– Mor til pige i gymnasiet, der har modtaget privat læseundervisning. Efterår 2020.
 

“Line kan ganske enkelt trylle! Bum! Længere er den bare ikke😊 Hun har på ganske kort tid formået og få vores søn til og udvikle sig.
Vores søn har indlæringsvaskeligheder som måske ikke ligner de fleste. Men Line har sat sig ind i problemstillingen og arbejder målrettet.
Vores søn glæder sig til hver mandag når Line kommer. Og han opdager slet ikke han har modtaget undervisning i en hel time uden stop, da Line fra vores synsvinkel bare lige ved hvordan hun skal fastholde hans opmærksomhed. Om Line så har sved på panden for at opnå det, ved vi ikke. Men vi har i hver fald ikke bemærket det i Lines rolige gemyt. 

Vi er spændte på hvad fremtiden med Line og vores søn bringer med sig. 
Line er fleksibel og man kan mærke hun har en helt særlig glæde ved og guide og undervise.
Vi kan kun meget varmt anbefale Line! 

-Mor til et barn, som har modtaget privat læseundervisning i 2018.

“Samtidig med at X har flyttet sig fagligt, så oplever jeg også, at hun er blevet mere motiveret for skolearbejdet, og at hun har fået en større tro på, at hun godt kan.
Hun har også lettere ved selv at sidde og løse en opgave nu. Førhen skulle jeg altid sidde ved siden af hende, når hun skulle lave lektier”

 

-Mor til et barn, som har modtaget privat læseundervisning i 2018

Det har været mega godt for X at komme på læsekursus. Han har været glad hver dag og har kunne holde til en hel dag med undervisning, hvilket han ikke normalt kan. 
Efter kurset har han læst hurtigere end tidligere. Han har også fået mod på at prøve at læse/gætte på de ord, som han ikke umiddelbart kan læse, uden at han, som tidligere, er bange for at læse forkert”
 
– Mor til barn, som har deltaget på sommerens Læringsdage i læsning (-Et ugekursus i læsning). August 2019.
 
 
 

“Min datter har nu fået privat læseundervisning af Line i en periode. Hun fik med det samme tillid til Line og har under hele forløbet glædet sig til den ugedag, hvor Line kom. Hun synes undervisningen har været sjov og anderledes, end den hun kender fra skolen. Og så virker det altså bare 🙂 Hun er gået fra knap at kunne huske alle bogstaverne til at kunne læse på begynderniveau i løbet af de få måneder Line er kommet her hos os.” 

 -Mor til barn, som har modtaget privat læseundervisning i 2019.

Det siger børnene:

 

“Jeg glæder mig til, at du kommer igen i næste uge”    – Dreng på 10 år.

“Du er sådan en, der lærer børn noget på en sjov måde”  – Pige på 9 år.

“Det er fordi, jeg godt kan li’, de ting vi laver………”  – Dreng på 8 år.                

 

 

“Du må gerne blive lidt længere”  – Dreng på 10 år.

“Det er ret sjovt, det vi laver”   – Dreng på 10 år

“Jeg hygger mig faktisk”  – Dreng på 10 år.

 

“Super dygtige Line Baun Christensen, hun hjælper min søn, og er fantastisk dygtig. Min søn glæder sig til hvert besøg af Line. 
Hun kan varmt anbefales…”

-Mor til et barn, som har modtaget privat læseundervisning i 2018.

“Du er fantastisk til at fange det enkelte barn lige hvor det er og gøre det sjovt. Du fik C til at koncentrere sig i længere tid om ting han normalt ikke finder interessant, nemlig skolerelaterede opgaver”

– Mor til skolestarter, som fik hjælp til at komme godt i gang med læsningen.

“Kan varmt anbefale Line Baun Christensen Hun er virkelig dygtig. Sætter sig godt ind i udfordringerne og arbejder målrettet samt opnår hurtigt resultater”

– Mor til et barn, som har modtaget privat læseundervisning i 2018.

“Vi synes, det var rigtig godt. Vi overvejer, om både X og hans søster kan komme med næste år, hvis du holder noget lignende.”
 
– Mor til barn, som deltog i sommerens Læringsdage i læsning (-Et ugekursus i læsning). August 2019

 

“Vi vil gerne..(…)… rose og takke Line mange gange for hendes rådgivning og hjælp til at forstå og træffe den rigtige beslutning for vores søn på 6 år. Han er går nu i 0 klasse og er blevet indstillet til at gå 0 klasse om. Vi havde som forældre et behov for hjælp til vurderingen af de forskellige “for og imod” at vores søn skal gå 0 klasse om, at vurdere om skolens nuværende tiltag og den kommende handlingsplan for ham, vil gavne ham mest ved at gå 0 klasse om eller det bedste vil være at fortsætte i 1 klasse.
Line gav os en god professionel rådgivning om hvad vi som forældre kan kræve af skolen med hensyn til deres kommende handlingsplan for vores søn og naturligvis også, hvad vi som forældre kan gøre for at hjælpe vores søn og skolen.
Vi er som forældre klart mere afklaret med det kommende nye år i 0 klasse og føler os godt klædt på til at kunne følge op på om skolen gør det vi har aftalt.”

– Forældrepar. Juni  1018.

Sådan klarer du nemt den daglige læsning med dit barn

Få 6 læsetips til, hvordan du på en nem måde kan klare den daglige læsning med dit barn i en travl hverdag.

 

Du bliver samtidig tilmeldt Læringsveje.dks nyhedsbrev, hvor du løbende får masser af inspiration til læsningen med dit barn.

Tak for din tilmelding!