“Jeg er sådan en, som ikke kan noget med tal og matematik”
Sådan sagde en 8 årig pige til mig her den anden dag. Og nej, det var næsten ikke til at bære. Kun 8 år og så har hun allerede en opfattelse af, at det der med matematik, det er ikke noget for hende. Så er der altså lang vej igennem uddannelsessystemet.
Heldigvis er der flere ting, man kan gøre for at afhjælpe den følelse, som pigen sidder med, og det er netop det, som dette blogindlæg kommer til at handle om. Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvordan man som forælder kan hjælpe sit barn med at blive matematisk opmærksomt og bidrage til, at det udvikler en følelse af, at “ Jeg er sådan en, der kan noget med tal og matematik”
Et matematisk fundament
I det kommende afsnit vil jeg komme med nogle bud på, hvordan man kan give sit barn et godt fundament for matematik og åbne barnets øjne for matematikken i hverdagen.
Når man har et godt fundament, er det som bekendt, nemmere at bygge noget ovenpå. Det samme gør sig gældende i matematikken. Et godt matematisk fundament giver forståelse for, erfaringer med og en faglig selvtillid i forbindelse matematik, som det derefter er lettere at bygge ny viden ovenpå.
Det er aldrig for tidligt at begynde at bygge et fundament for matematik og tal. Flere af de aktiviteter, jeg deler med jer her, kan derfor laves allerede inden barnet nærmer sig skolealderen, men fortvivl ikke, hvis dit barn for længst er ude over småbarns -alderen og er begyndt i skole. Det er nemlig heller aldrig for sent at gå i gang med opbygning af fundamentet.
For at skabe et godt fundament for matematik, så skal matematikken opleves, bruges, leges med og snakkes om. På den måde bidrager man til at skabe en bevidsthed hos barnet om, at matematik er en naturlig del af det liv, der omgiver os, og at vi bruger matematikken til rigtig mange ting i dagligdagen. Det er vigtigt, at barnet får erfaringer med at bruge matematik i leg, spil og i praktiske situationer i hverdagen, og at barnet efterhånden udvikler et sprog, der kan beskrive matematik.
Kort fortalt, så bør fundamentet, hvis det skal være solidt, bestå af:
- En bevidsthed om at matematik er en naturlig del af vores liv.
- Et sprog, der kan beskrive matematik.
- Erfaringer med at bruge matematik i spil, i leg og i praksis.
Men hvordan går man helt konkret til værks, når fundamentet skal bygges? Det vil jeg komme med nogle eksempler på herunder.
Det er vigtigt for mig lige at understrege, at alle aktiviteterne naturligvis altid skal tilpasses til det enkelte barns alder, erfaringer og formåen. Og så skal de gerne bære præg af sjov, hygge og nærvær, når de udføres.
Aktiviteter, som kan bidrage til barnets matematiske fundament.
Tal
Tæl med dit barn, hver gang l har mulighed for det. Efterhånden vil barnet selv kunne tal-remsen. Lad det at tælle være en naturlig del af det, I laver i forvejen. Lad fx barnet tælle, hvor mange tallerkener, der skal på bordet, hvor mange dage, der er til jul, hvor mange år morfar er, hvor mange gule huse der er på køreturen o.s.v.
Lad også barnet vurdere et antal -fx. “Mon der er flest kartofler i denne her pose?” Eller “Hvor mange æbler er der tilbage i skålen?”
Brug “matematik-ord” som flest/færrest, lige mange, størst/ mindst.
Snak også med barnet om tallenes udseende. Gå fx. på “taljagt“ i byen og led efter 5 taller eller gå på jagt i gamle blade og aviser efter bestemte tal.
Det at tælle og forstå, hvad tallene betyder, er noget der skal trænes mange gange, men heldigvis opleves de ovenstående aktiviteter sjældent som tung lektielæsning, men nærmere som en hyggelig fælles leg.
Ti-tals-systemet
Forståelse for og fortrolighed med penge er et godt fundament for forståelsen af ti-tals-systemet.
Man kan evt. give barnet lommepenge, som det selv kan handle for, så barnet får nogle praktiske erfaringer med penge.
Man kan også lave en pengekasse, hvor man fordeler lege-penge i 4 rum. 1 rum med 1000 kr sedler, 1 med 100 kr, 1 med 10 kr, og 1 rum med 1 kr, og så lave den regel om, at der kun må ligge 9 stk. sedler i hvert rum. Hvis der er 10, skal der veksles.
At lege bank, spille matador og andre pengespil er også en god idé.
At få en for-forståelse for ti-tals-systemet er vigtigt, da det er basis for at forstå vore tal, for at regne med store tal samt for at lære metersystemet og pengesystemet.
De 4 regningsarter
Plus/addition og minus/subtraktion:
Spil er en oplagt aktivitet, når der skal arbejdes med forståelsen af plus og minus.
Man kan gøre det helt simpelt. Fx. Kast med to terninger og tæl øjnene på begge terninger/læg dem sammen eller træk dem fra hinanden. Den, der ender med det højeste tal, vinder.
Der findes et hav af spil, hvor man skal lægge sammen og trække fra, fx. når der skal tælles point sammen eller rykkes brikker på spillepladen.
Gange/multiplikation:
Her kan man v.h.a. små regnehistorier give barnet en fornemmelse for det at gange.
Fx. Alle børn skal have 2 slikkepinde til Disney Sjov. I er 4 børn, hvor mange slikkepinde skal vi så købe?
Division:
Division betyder at dele en mængde op i et antal lige store portioner. Her kan man give barnet til opgave at dele forskellige ting ud i lige store portioner fx. at dele en pose slik med 5 venner. Hvor mange stykker bliver der til hver?
Benyt gerne “matematik-sprog”, når noget deles. fx. “Nu deler jeg lige denne her pizza i 2 halve eller i 4 fjerdedele/ kvarte.
Måling
Her kan man måle og veje barnet og evt. lave en tabel over vægt og højde, hvori vægt og højde noteres hver måned. Det plejer at være et stort hit for børn, at kunne følge med i, hvor meget de vokser.
Man kan også tale om afstande og sammenligne fx to forskellige ruter til skolen/ børnehaven. “Hvilken en er mon længst? Og hvilken en tager længst tid at gå?”
Tal om tiden og uret. I kan måske tage tid på, hvor lang tid barnet er om at tage sko på om morgenen, eller I kan skiftes til at løbe en tur rundt om huset, imens der tages tid på et stopur.
Det er også oplagt at lade barnet deltage i bagning og madlavning, hvor det får praktiske erfaringer med at måle af og veje, samt med det matematiske sprog, når der fx tales om deciliter og gram.
Det er vigtigt, at barnet får en forståelse af begreberne: kort/lang, tung/let, høj/lav, hurtig/ langsom, flere/færre samt tidligere/ senere.
Geometri og mønstre
Tal med dit barn om de forskellige figurer og mønstre, som I møder i hverdagen, eller når I tegner. Brug “matematik-ord” som fx. cirkel, trekant, kvadrat o.s.v.
Gå også på “figur-jagt”: “Hvem finder først to trekanter i stuen?” eller “Hvor mange cirkler, kan du finde i køkkenet?”
At lægge puslespil er også en god aktivitet. Det træner iagttagelsesevnen og giver erfaringer med forskellige former.
At konstruere fx figurer eller huse i lego giver gode erfaringer med den rumlige geometri.
Geometriske former og mønstre er også oplagte at lave som perleplader.
Sprog, der beskriver matematik
Når vi, som voksne, bruger tal og begreber fra matematikken i vores daglige sprog, er vi med til aktivt at bygge barnets matematiske fundament op. Under de forskellige aktiviteter har jeg skrevet eksempler på matematiske ord og begreber, som kan benyttes i de forskellige sammenhænge, men der er naturligvis mange flere eksempler og muligheder. Det vigtigste er nok, at vi som voksne er os bevidst om, hvor meget mere vi kan bidrage med blot ved at være opmærksomme på vores ordvalg.
Som du kan se, er der mange måder, hvorpå man kan bidrage til børns matematiske fundament på en praktisk og legende måde. Lad endelig børnene lege, spille og samle masser af praktiske erfaringer med matematikken, så de får en oplevelse af: “At det der med tal og matematik- det er bare noget jeg kan!”
Oplever du som forælder, at dit barn har svært ved matematik? Eller at en af de fire regningsarter driller? Så kan jeg hjælpe. Kontakt mig – helt uforpligtende – her.