I sidste uge deltog jeg i årets Wizkids Konference. Det var en spændende og lærerig dag, hvor der bl.a. var fokus på, hvilke veje vi kan gå for at skabe bedre trivsel og et større læringsudbytte for ordblinde børn.

Wizkids er et firma, som udbyder og udvikler læse-og skriveteknologi, og de står bl.a. bag programmerne AppWriter og TxtAnalyser, så en del af konferencen var naturligvis præget af viden om og indsigt i den nyeste læse- og skriveteknologi (LST).

Men som de fleste forældre og undervisere ved, så er det ikke nok blot at have fokus på teknologien og at tro, at når bare den ordblinde elev har de rette programmer på computeren, så skal det hele nok gå. Nej, der skal fortsat undervises i læsning og i brugen af teknologi, hvilket heldigvis er noget, som der i de senere år er kommet meget mere fokus på.

De ordblinde elevers trivsel

Noget, der til gengæld ikke har været så meget i fokus, er de ordblinde elevers trivsel. Ikke sådan i generel forstand, men trivsel i forbindelse med det at være ordblind. -Og  i forbindelse med det at skulle erkende, at man er ordblind og at forholde sig til de tanker og følelser, der er i forbindelse med den proces. Men også på hvordan den manglende erkendelse bl.a. kan blokere for, at den ordblinde bruger sine hjælpemidler samt beder om og modtager den rette hjælp.

Heldigvis er der nu ved at komme fokus på dette yderst vigtige område. På årets konference hørte jeg to oplæg, som havde de ordblinde elevers trivsel i fokus på lige linje med på læringsudbyttet.

Firekløverskolens strategi

Katia K. Hansen, som til daglig er lærer og læsevejleder, fortalte om sit arbejde på Firekløverskolen, hvor man har valgt at lægge en bevidst flere-årig strategi for at løfte trivslen og fagligheden blandt de velbegavede ordblinde.

Selve indsatsen lå der flere tanker bag, og de arbejder med den på mange forskellige måder. Men noget af det, som jeg særligt hæftede mig ved, var, at de bevidst arbejder med anerkendelse og erkendelse først og derefter med trivsel og faglig udvikling. De hjælper de ordblinde med at erkende, at de er ordblinde og med at rumme den smerte og ensomhed, der kan ligge i det. Men også med erkendelsen af at de har behov for særlige tiltag som fx LST. Dette gør, at de også kan skrue op for fagligheden.

Bag hele indsatsen ligger der et bevidst valgt teoretisk mindset, nemlig en forståelse af menneskets grundbehov jf. Jan Tønnesvang. I følge Jan Tønnesvang har alle mennesker behov for at blive mødt i de 4 grundbehov, som er: “Se mig som den jeg er”, “Giv mig passende udfordringer”, “Lad mig høre til ligesom dig”, “Vis mig hvem/hvad jeg kan blive”.

På Firekløverskolen  arbejder de bevidst på at møde de ordblinde elevers 4 grundbehov. Det gør de ved ikke blot at se de ordblinde elever som en samlet flok elever med samme udfordring og dermed samme behov for hjælp, men ved at se dem, som de individuelle mennesker, de er.  De tilbyder bl.a. eleverne coaching og sørger for, at give dem de individuelle udfordringer og den individuelle støtte, som hver enkelt elev har behov for.

De har også skabt et særligt fællesskab for alle skolens ordblinde både på den enkelte årgang men også på tværs af alder og klassetrin. Her afholder de bl.a. en særlig “Digi-dag” et par gange om året, som kun er for skolens ordblinde elever. Dette bidrager til en positiv positionering af de ordblinde og  giver dem en følelse af at høre til/ at være en del af et fællesskab, hvor alle deltagere har læsevanskeligheder i forskellige grader.

Efter disse initiativer (- og flere andre, som ikke er nævnt her) kan de på skolen se en fremgang både rent fagligt, men også ved at de ordblinde elever nu deltager mere aktivt og rent faktisk benytter LST i den daglige undervisning.

Dysleksivenlig undervisning

En anden oplægsholder på konferencen var Line Leth Jørgensen, der talte om, hvordan man kan udvikle dysleksivenlige skoler med dysleksivenlig undervisning.

Hun tog udgangspunkt i den lektiologiske pædagogik, der er en form for specialpædagogik. Den beskæftiger sig med, hvordan man i skolen kan hjælpe ordblinde elever med at udvikle de færdigheder og kompetencer, der skal til, for at de at kan følge den almindelige alderssvarende undervisning.

I den lektiologiske pædagogik er der er fokus på at styrke elevens motivation ved at styrke elevens oplevelse af kompetence. Den enkelte elev skal i samarbejde med lærer og forældre have kendskab til og lære at benytte strategier og stilladsering (herunder bl.a. LST), som gør eleven i stand til at tilegne sig den ønskede læring. Der er fokus på det hele menneske, så der arbejdes både med den faglige og den personlige udvikling i den dysleksivenlige skole.

Der er masser af håb…..

Personligt synes jeg, at det er på tide, at der kommer mere fokus på elevernes personlige oplevelser af det at være ordblinde, og på hvilken proces det er, man går igennem, når man finder ud af, at man ikke er helt lige som alle andre. Vi skal give plads og anerkende den proces. Desuden er det af allerstørste vigtighed, at vi møder vores ordblinde elever, som de mennesker de er og ikke forfejlet tror, at alle ordblinde har glæde af den samme hjælp og af de samme hjælpemidler. Det svarer jo til, at give alle med dårligt syn, – uanset om de nær- eller langsynede, ens briller med samme styrke.

Jeg møder i min dagligdag alt for mange elever, som ikke føler sig set og mødt, som den de er. Ofte bøvler de også inderst inde med det at være anderledes i forhold til klassekammeraterne. Her står erkendelsen af egne udfordringer ofte i vejen for fx at ville benytte LST i klasselokalet, for har man ikke erkendt sine egne udfordringer, ja, så kan man selvfølgelig ikke se formålet med at benytte hjælpemidler.

Der er dog masser af håb forude med initiativer som dem, jeg har beskrevet ovenfor. Så lad os sammen sprede budskabet, så endnu flere ordblinde elever kan føle sig set og hørt og modtage lige netop den hjælp og støtte, som de har behov for.

Bøvler dit barn med læsningen? Og har du, som forælder, behov for hjælp til dit ordblinde barn? Så tilbyder jeg både sparring, vejledning og individuel læseundervisning. 

Jeg tilbyder også oplæg og sparring på skoler om vejen til en mere dysleksivenlig skole. Kontakt mig gerne for mere information.