Ordblind, hjælpemidler

Jeg vil i den kommende tid have særligt fokus på ordblindhed her på bloggen og vil løbende poste små indlæg om emnet. Det er mit ærinde at udbrede kendskabet til, hvad ordblindhed er og hvilke hjælpemidler, der findes, som kan hjælpe og støtte den ordblinde med læsning og skrivning.

I mit første indlæg vil jeg introducere jer til Ordblindelab.

Ordblindelab er en portal, der giver et samlet overblik over de mange læse- og skrivestøttende it-programmer, der findes, som kan støtte mennesker med ordblindhed eller andre læse- og stavevanskeligheder. Portalen præsenterer både de programmer, der findes til Mac, Windows, Android, iPad /iPhone samt dem, der ligger online.

Portalen indeholder desuden et væld af små instruktionsvideoer, så man som bruger har mulighed for at lære nye læse- og skrivestøtteprogrammer at kende, uden at have eksperthjælp ved hånden.

Da der hele tiden kommer nye læse- og skrivestøtteprogrammer på markedet, synes jeg, det er dejligt, at der findes et sted, hvor man kan få et overblik over de mange programmer og samtidig blive opdateret på de sidste nye muligheder.

På portalen findes der også en udtaletræner, hvor der er mulighed for at træne udtalen af vanskelige ord. At kunne udtale et ord korret er nemlig en forudsætning for, at man kan få det fulde udbytte af fx talegenkendelses-programmer.

Det er muligt at oprette betalings-abonnement hos Ordblindelab – både som privatperson og som skole. Man kan også oprette sig som gratis abonnent. Dette giver dog ikke adgang til alle portalens funktioner.

Klik her for at se en lille video om Ordblindelab.

 

Sådan klarer du nemt den daglige læsning med dit barn

Få 6 læsetips til, hvordan du på en nem måde kan klare den daglige læsning med dit barn i en travl hverdag.

 

Du bliver samtidig tilmeldt Læringsveje.dks nyhedsbrev, hvor du løbende får masser af inspiration til læsningen med dit barn.

Tak for din tilmelding!