Det er efterhånden en tradition, at jeg en gang om året deltager i en Ordblindemesse.

En Ordblindemesse henvender sig – naturligvis til ordblinde – både børn og voksne, men også til undervisere og andre med interesse i ordblindhed. 

Hvad sker der på en Ordblindemesse?

På årets messe i Esbjerg var der mulighed for at besøge forskellige stande. 

Der var bl.a mulighed for at se den nyeste læse- og skriveteknologi, møde Ordblindeforeningen og  et par Ordblinde-efterskoler samt se hvilke tilbud Esbjerg Kommune har til ordblinde.

Og så var der en helt speciel stand, som jeg ikke tidligere har mødt på en Ordblindemesse, nemlig standen “Tal med en Ordblind”, hvor der var mulighed for at tale med og stille spørgsmål til forskellige Ordblinde mennesker. En spændende stand, som havde mange besøgende.

En personlig teaterforestilling

Udover stande var der på årets messe også en bid af teaterforstillingen: “Jeg læser falsk -en forestilling om ordblindhed” fremført af Contact.

Her fortalte 4 unge mennesker på forskellig vis om deres oplevelse af at være ordblinde. Bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål til de unge. En meget fin og sigende forestilling, som gav et godt og personligt indblik i de udfordringer som ordblindhed kan give – både i forhold til skole og uddannelse, men også på det personlige plan.

“Jeg læser falsk- en forestilling om ordblindhed”

Alle ordblinde skal kunne deltage i det danske samfund på lige vilkår med alle andre

Dagens 2. oplæg stod Ordblindementor Christian Bock for. Han fortalte meget levende sin egen personlige historie om et liv med ordblindhed og gav gode konkrete tips til, hvordan man som ordblind kan lette hverdagen ved at bruge læse- og skriveteknologi. Hans vigtige mission om, at alle ordblinde skal kunne deltage i det danske samfund på lige vilkår med alle andre gennemsyrede hele hans oplæg. 

Ordblindementor Christian Bock holder oplæg.

Et liv som ordblind

Bubber var på som det sidste indlæg på messen. Han fortalte om, hvordan han har klaret sig og har opnået den karriere han har i dag på trods af ordblindhed. Han kom bla. ind på nogle af de strategier, som han har tillært sig, for at kunne begå sig i en verden af skrift. Han fortalte fx om, hvordan han altid kommer udenom at skulle skrive referat af et møde. Han sørger simpelthen for ikke at medbringe computer eller papir og blyant til mødet, for så kan han jo ikke skrive noget ned.

Bubber fortæller om sit liv som ordblind.

Hvorfor deltage i en ordblindemesse?

For mig er den årlige Ordblindemesse en kilde til inspiration, netværk og en måde at blive opdateret på. Jeg elsker nemlig at få ny viden. 

Har du lyst til at læse mere om den nyeste viden jeg har fået om ordblindhed? Så læs indlægget” Veje til bedre trivsel og større læringsudbytte for ordblindebørn her.

Nogle af de ordblinde, som deltog i dette års messe, fortalte, at de var kommet for at møde andre ordblinde og for at se, hvilke muligheder der er for at få hjælp og støtte. Og så synes de, det var rart at høre oplæg fra andre ordblinde, som har klaret sig godt.

Vil du også vide mere om, hvilke krav på hjælp og støtte ordblinde har? Så læs indlægget “Ordblind og hva’ så? her.

Jeg kan kun anbefale alle ordblinde, pårørende til ordblinde, undervisere af ordblinde og andre med interesse i ordblindhed at deltage i en Ordblindemesse. Det er gratis at deltage, og der er som regel flere messer rundt om i landet hvert år i uge 40, som jo er den internationale ordblindeuge.  

Ønsker du hjælp til dit ordblinde barn? Så tilbyder jeg bl.a. privat læseundervisning og/eller sparring og rådgivning.

Jeg tilbyder også hjælp og sparring til skoler, hvis de ønsker at udvikle deres tilbud til ordblinde og/eller arbejde henimod at blive en dysleksivenlig skole. Kontakt mig gerne for yderligere information.

Indlægget Årets Ordblindemesse blev først udgivet på Læringsveje.

Wizkids er et firma, som udbyder og udvikler læse-og skriveteknologi, og de står bl.a. bag programmerne AppWriter og TxtAnalyser, så en del af konferencen var naturligvis præget af viden om og indsigt i den nyeste læse- og skriveteknologi (LST).

Men som de fleste forældre og undervisere ved, så er det ikke nok blot at have fokus på teknologien og at tro, at når bare den ordblinde elev har de rette programmer på computeren, så skal det hele nok gå. Nej, der skal fortsat undervises i læsning og i brugen af teknologi, hvilket heldigvis er noget, som der i de senere år er kommet meget mere fokus på.

De ordblinde elevers trivsel

Noget, der til gengæld ikke har været så meget i fokus, er de ordblinde elevers trivsel. Ikke sådan i generel forstand, men trivsel i forbindelse med det at være ordblind. -Og  i forbindelse med det at skulle erkende, at man er ordblind og at forholde sig til de tanker og følelser, der er i forbindelse med den proces. Men også på hvordan den manglende erkendelse bl.a. kan blokere for, at den ordblinde bruger sine hjælpemidler samt beder om og modtager den rette hjælp.

Heldigvis er der nu ved at komme fokus på dette yderst vigtige område. På årets konference hørte jeg to oplæg, som havde de ordblinde elevers trivsel i fokus på lige linje med på læringsudbyttet.

Firekløverskolens strategi

Katia K. Hansen, som til daglig er lærer og læsevejleder, fortalte om sit arbejde på Firekløverskolen, hvor man har valgt at lægge en bevidst flere-årig strategi for at løfte trivslen og fagligheden blandt de velbegavede ordblinde.

Selve indsatsen lå der flere tanker bag, og de arbejder med den på mange forskellige måder. Men noget af det, som jeg særligt hæftede mig ved, var, at de bevidst arbejder med anerkendelse og erkendelse først og derefter med trivsel og faglig udvikling. De hjælper de ordblinde med at erkende, at de er ordblinde og med at rumme den smerte og ensomhed, der kan ligge i det. Men også med erkendelsen af at de har behov for særlige tiltag som fx LST. Dette gør, at de også kan skrue op for fagligheden.

Bag hele indsatsen ligger der et bevidst valgt teoretisk mindset, nemlig en forståelse af menneskets grundbehov jf. Jan Tønnesvang. I følge Jan Tønnesvang har alle mennesker behov for at blive mødt i de 4 grundbehov, som er: “Se mig som den jeg er”, “Giv mig passende udfordringer”, “Lad mig høre til ligesom dig”, “Vis mig hvem/hvad jeg kan blive”.

På Firekløverskolen  arbejder de bevidst på at møde de ordblinde elevers 4 grundbehov. Det gør de ved ikke blot at se de ordblinde elever som en samlet flok elever med samme udfordring og dermed samme behov for hjælp, men ved at se dem, som de individuelle mennesker, de er.  De tilbyder bl.a. eleverne coaching og sørger for, at give dem de individuelle udfordringer og den individuelle støtte, som hver enkelt elev har behov for.

De har også skabt et særligt fællesskab for alle skolens ordblinde både på den enkelte årgang men også på tværs af alder og klassetrin. Her afholder de bl.a. en særlig “Digi-dag” et par gange om året, som kun er for skolens ordblinde elever. Dette bidrager til en positiv positionering af de ordblinde og  giver dem en følelse af at høre til/ at være en del af et fællesskab, hvor alle deltagere har læsevanskeligheder i forskellige grader.

Efter disse initiativer (- og flere andre, som ikke er nævnt her) kan de på skolen se en fremgang både rent fagligt, men også ved at de ordblinde elever nu deltager mere aktivt og rent faktisk benytter LST i den daglige undervisning.

Dysleksivenlig undervisning

En anden oplægsholder på konferencen var Line Leth Jørgensen, der talte om, hvordan man kan udvikle dysleksivenlige skoler med dysleksivenlig undervisning.

Hun tog udgangspunkt i den lektiologiske pædagogik, der er en form for specialpædagogik. Den beskæftiger sig med, hvordan man i skolen kan hjælpe ordblinde elever med at udvikle de færdigheder og kompetencer, der skal til, for at de at kan følge den almindelige alderssvarende undervisning.

I den lektiologiske pædagogik er der er fokus på at styrke elevens motivation ved at styrke elevens oplevelse af kompetence. Den enkelte elev skal i samarbejde med lærer og forældre have kendskab til og lære at benytte strategier og stilladsering (herunder bl.a. LST), som gør eleven i stand til at tilegne sig den ønskede læring. Der er fokus på det hele menneske, så der arbejdes både med den faglige og den personlige udvikling i den dysleksivenlige skole.

Der er masser af håb…..

Personligt synes jeg, at det er på tide, at der kommer mere fokus på elevernes personlige oplevelser af det at være ordblinde, og på hvilken proces det er, man går igennem, når man finder ud af, at man ikke er helt lige som alle andre. Vi skal give plads og anerkende den proces. Desuden er det af allerstørste vigtighed, at vi møder vores ordblinde elever, som de mennesker de er og ikke forfejlet tror, at alle ordblinde har glæde af den samme hjælp og af de samme hjælpemidler. Det svarer jo til, at give alle med dårligt syn, – uanset om de nær- eller langsynede, ens briller med samme styrke.

Jeg møder i min dagligdag alt for mange elever, som ikke føler sig set og mødt, som den de er. Ofte bøvler de også inderst inde med det at være anderledes i forhold til klassekammeraterne. Her står erkendelsen af egne udfordringer ofte i vejen for fx at ville benytte LST i klasselokalet, for har man ikke erkendt sine egne udfordringer, ja, så kan man selvfølgelig ikke se formålet med at benytte hjælpemidler.

Der er dog masser af håb forude med initiativer som dem, jeg har beskrevet ovenfor. Så lad os sammen sprede budskabet, så endnu flere ordblinde elever kan føle sig set og hørt og modtage lige netop den hjælp og støtte, som de har behov for.

Bøvler dit barn med læsningen? Og har du, som forælder, behov for hjælp til dit ordblinde barn? Så tilbyder jeg både sparring, vejledning og individuel læseundervisning. 

Jeg tilbyder også oplæg og sparring på skoler om vejen til en mere dysleksivenlig skole. Kontakt mig gerne for mere information.

Indlægget Veje til bedre trivsel og større læringsudbytte for ordblinde børn blev først udgivet på Læringsveje.

Tiden for skoleårets første forældre-samtaler nærmer sig. Skole-hjem-samtalerne er en del af samarbejdet i mellem skole og hjem. Det er vigtigt, at du som forælder bakker op om skole-hjem-samtalerne, da et godt samarbejde i mellem skole og hjem er guld værd for dit barns trivsel og for trivslen i hele klassen og dermed også for dit barns faglige udvikling. Faktisk er samarbejdet i mellem skole og forældre så vigtigt, at det er nævnt i folkeskolelovens formålsparagraf.

Men hvad kan man som forælder så forvente at få ud af skole-hjem-samtalen?

Og hvordan kan man forberede sig på samtalen?

Til skole-hjem-samtalen på skolen kan du forvente at få en status på, hvordan dit barn trives i skolen, og hvordan dit barn klarer sig fagligt.

Testresultater

Til samtalen vil lærerne ofte gennemgå testresultater fra forskellige tests med dig og dit barn. Tests kan give et godt fingerpeg om, hvordan dit barn klarer sig fagligt, men man skal altid huske, at en test kun kan vise, hvad barnet kunne præstere lige der i test-øjeblikket, og ikke nødvendigvis hvad barnet kan til daglig, eller hvordan den daglige arbejdsindsats er. Derfor vil jeg råde dig til som forælder at tage testresultaterne med et gran salt og hellere forberede nogle spørgsmål, som kan gøre dig klogere på dit barns daglige trivsel og læring.

Du kan fx spørge ind til hvordan dit barn trives i dagligdagen? Om barnet arbejder godt med de stillede opgaver? Om barnet er nysgerrig? Kan barnet samarbejde med de andre børn? Er barnet en god ven?

Du kan også spørge ind til, hvordan du bedst muligt kan hjælpe sit barn med skolearbejdet? Og hvad du kan gøre for trivslen i klassen?

Tal med dit barn inden samtalen

Det er også en rigtig god idé at tale med sit barn inden samtalen på skolen. Spørg ind til om der er noget, som barnet synes, det er vigtigt, at du taler med læreren om. Hvordan oplever barnet, at det trives i klassen? Har barnet nogen at lege med? Er der noget af det faglige, som barnet synes er for svært og/eller for nemt?

På den måde finder du ud af, hvad der rør sig, og hvad der er vigtigt for dit barn. Og ja, nu tænker du måske, at alt det der, det ved jeg da godt, det behøver jeg ikke at spørge mit barn om, men mit råd er, spørg altid dit barn, også selvom du tror, du kender svaret. Ofte vil du opleve, at dit barn svarer noget andet, end du troede.

Vær åben og lyttende

Noget af det vigtigste, du (- og læreren!) kan gøre til skole-hjem-samtalen er at være åben og lyttende. Giv plads til hinandens forskellige perspektiver og accepter, at du ser dit barn på en måde i de hjemlige omgivelser, og skolen måske ser dit barn på en anden måde i samspillet i klassen. Brug hinandens unikke viden om barnet som en ressource i stedet for at debattere, hvem der har ret. I vil alle det bedste for barnet.

Store udfordringer

Har dit barn store udfordringer fx fagligt, så forvent ikke, at I kan nå at lave en handleplan til den almindelige skole-hjem-samtale, men sørg for at I får aftalt et nyt møde, hvor der er mere tid til at tale om tingene og få lavet en ordentlig plan. Sørg også for at der evt bliver inviteret andre fagpersoner med til mødet, hvis dette er nødvendigt.

Oplever du udfordringer i forbindelse med samarbejdet med skolen? Eller har du brug for viden om, hvilke krav du kan stille til skolen? Så er du velkommen til at kontakte mig her. Jeg råder og vejleder meget gerne. Ligesom jeg også gerne er bisidder til møder, forældresamtaler mv. Det kan du læse mere om her.

Indlægget Skole-hjem-samtaler i skolen blev først udgivet på Læringsveje.

Sådan sagde en 8 årig pige til mig her den anden dag. Og nej, det var næsten ikke til at bære. Kun 8 år og så har hun allerede en opfattelse af, at det der med matematik, det er ikke noget for hende. Så er der altså lang vej igennem uddannelsessystemet.

Heldigvis er der flere ting, man kan gøre for at afhjælpe den følelse, som pigen sidder med, og det er netop det, som dette blogindlæg kommer til at handle om. Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvordan man som forælder kan hjælpe sit barn med at blive matematisk opmærksomt og bidrage til, at det udvikler en følelse af, at “ Jeg er sådan en, der kan noget med tal og matematik”

Et matematisk fundament

I det kommende afsnit vil jeg komme med nogle bud på, hvordan man kan give sit barn et godt fundament for matematik og åbne barnets øjne for matematikken i hverdagen.

Når man har et godt fundament, er det som bekendt, nemmere at bygge noget ovenpå. Det samme gør sig gældende i matematikken. Et godt matematisk fundament giver forståelse for, erfaringer med og en faglig selvtillid i forbindelse matematik, som det derefter er lettere at bygge ny viden ovenpå.

Det er aldrig for tidligt at begynde at bygge et fundament for matematik og tal. Flere af de aktiviteter, jeg deler med jer her, kan derfor laves allerede inden barnet nærmer sig skolealderen, men fortvivl ikke, hvis dit barn for længst er ude over småbarns -alderen og er begyndt i skole. Det er nemlig heller aldrig for sent at gå i gang med opbygning af fundamentet.

For at skabe et godt fundament for matematik, så skal matematikken opleves, bruges, leges med og snakkes om. På den måde bidrager man til at skabe en bevidsthed hos barnet om, at matematik er en naturlig del af det liv, der omgiver os, og at vi bruger matematikken til rigtig mange ting i dagligdagen. Det er vigtigt, at barnet får erfaringer med at bruge matematik i leg, spil og i praktiske situationer i hverdagen, og at barnet efterhånden udvikler et sprog, der kan beskrive matematik.

Kort fortalt, så bør fundamentet, hvis det skal være solidt, bestå af:

• En bevidsthed om at matematik er en naturlig del af vores liv.
• Et sprog, der kan beskrive matematik.
• Erfaringer med at bruge matematik i spil, i leg og i praksis.

Men hvordan går man helt konkret til værks, når fundamentet skal bygges? Det vil jeg komme med nogle eksempler på herunder.

Det er vigtigt for mig lige at understrege, at alle aktiviteterne naturligvis altid skal tilpasses til det enkelte barns alder, erfaringer og formåen. Og så skal de gerne bære præg af sjov, hygge og nærvær, når de udføres.

Aktiviteter, som kan bidrage til barnets matematiske fundament.

Tal

Tæl med dit barn, hver gang l har mulighed for det. Efterhånden vil barnet selv kunne tal-remsen. Lad det at tælle være en naturlig del af det, I laver i forvejen. Lad fx barnet tælle, hvor mange tallerkener, der skal på bordet, hvor mange dage, der er til jul, hvor mange år morfar er, hvor mange gule huse der er på køreturen o.s.v.

Lad også barnet vurdere et antal -fx. “Mon der er flest kartofler i denne her pose?” Eller “Hvor mange æbler er der tilbage i skålen?”

Brug “matematik-ord” som flest/færrest, lige mange, størst/ mindst.

Snak også med barnet om tallenes udseende. Gå fx. på “taljagt“ i byen og led efter 5 taller eller gå på jagt i gamle blade og aviser efter bestemte tal.

Det at tælle og forstå, hvad tallene betyder, er noget der skal trænes mange gange, men heldigvis opleves de ovenstående aktiviteter sjældent som tung lektielæsning, men nærmere som en hyggelig fælles leg.

Ti-tals-systemet

Forståelse for og fortrolighed med penge  er et godt fundament for forståelsen af ti-tals-systemet.

Man kan evt. give barnet lommepenge, som det selv kan handle for, så barnet får nogle praktiske erfaringer med penge.

Man kan også lave en pengekasse, hvor man fordeler lege-penge i  4 rum. 1 rum med 1000 kr sedler, 1 med 100 kr, 1 med 10 kr, og 1 rum med 1 kr, og så lave den regel om, at der kun må ligge 9 stk. sedler i hvert rum. Hvis der er 10, skal der veksles.

At lege bank, spille matador og andre pengespil er også en god idé.

At få en for-forståelse for ti-tals-systemet er vigtigt, da det er basis for at forstå vore tal, for at regne med store tal samt for at lære metersystemet og pengesystemet.

De 4 regningsarter

Plus/addition og minus/subtraktion:

Spil er en oplagt aktivitet, når der skal arbejdes med forståelsen af plus og minus.

Man kan gøre det helt simpelt. Fx. Kast med to terninger og tæl øjnene på begge terninger/læg dem sammen eller træk dem fra hinanden. Den, der ender med det højeste tal, vinder.

Der findes et hav af spil, hvor man skal lægge sammen og trække fra, fx. når der skal tælles point sammen eller rykkes brikker på spillepladen.

Gange/multiplikation:

Her kan man v.h.a. små regnehistorier give barnet en fornemmelse for det at gange.

Fx. Alle børn skal have 2 slikkepinde til Disney Sjov. I er 4 børn, hvor mange slikkepinde skal vi så købe?

Division:

Division betyder at dele en mængde op i et antal lige store portioner. Her kan man give barnet til opgave at dele forskellige ting ud i lige store portioner fx.  at dele en pose slik med 5 venner. Hvor mange stykker bliver der til hver?

Benyt gerne “matematik-sprog”, når noget deles. fx. “Nu deler jeg lige denne her pizza i 2 halve eller i 4 fjerdedele/ kvarte.

Måling

Her kan man måle og veje barnet og evt. lave en tabel over vægt og højde, hvori vægt og højde noteres hver måned. Det plejer at være et stort hit for børn, at  kunne følge med i, hvor meget de vokser.

Man kan også tale om afstande og sammenligne fx to forskellige ruter til skolen/ børnehaven. “Hvilken en er mon længst? Og hvilken en tager længst tid at gå?”

Tal om tiden og uret. I kan måske tage tid på, hvor lang tid barnet er om at tage sko på om morgenen, eller I kan skiftes til at løbe en tur rundt om huset, imens der tages tid på et stopur.

Det er også oplagt at lade barnet deltage i bagning og madlavning, hvor det får praktiske erfaringer med at måle af og veje, samt med det matematiske sprog, når der fx tales om deciliter og gram.

Det er vigtigt, at barnet får en forståelse af begreberne: kort/lang, tung/let, høj/lav, hurtig/ langsom, flere/færre samt tidligere/ senere.

Geometri og mønstre

Tal med dit barn om de forskellige figurer og mønstre, som I møder i hverdagen, eller når I tegner. Brug “matematik-ord” som fx. cirkel, trekant, kvadrat o.s.v.

Gå også på “figur-jagt”: “Hvem finder først to trekanter i stuen?” eller “Hvor mange cirkler, kan du finde i køkkenet?”

At lægge puslespil er også en god aktivitet. Det træner iagttagelsesevnen og giver erfaringer med forskellige former.

At konstruere fx figurer eller huse i lego giver gode erfaringer med den rumlige geometri.

Geometriske former og mønstre er også oplagte at lave som perleplader.

Sprog, der beskriver matematik

Når vi, som voksne, bruger tal og begreber fra matematikken i vores daglige sprog, er vi med til aktivt at bygge barnets matematiske fundament op. Under de forskellige aktiviteter har jeg skrevet eksempler på matematiske ord og begreber, som kan benyttes i de forskellige sammenhænge, men der er naturligvis mange flere eksempler og muligheder. Det vigtigste er nok, at vi som voksne er os bevidst om, hvor meget mere vi kan bidrage med blot ved at være opmærksomme på vores ordvalg.

Som du kan se, er der mange måder, hvorpå man kan bidrage til børns matematiske fundament på en praktisk og legende måde. Lad endelig børnene lege, spille og samle masser af praktiske erfaringer med matematikken, så de får en oplevelse af: “At det der med tal og matematik- det er bare noget jeg kan!”

Oplever du som forælder, at dit barn har svært ved matematik? Eller at en af de fire regningsarter driller? Så kan jeg hjælpe. Kontakt mig – helt uforpligtende – her.

Indlægget “Jeg er sådan en, som ikke kan noget med tal” blev først udgivet på Læringsveje.

Nogle skolebørn er meget lette at aflede,  andre er ikke særlig vedholdende, nogle har vanskeligheder med at fokusere på en bestemt opgave, mens andre igen arbejder overfladisk med deres opgaver og overser små detaljer. Alt sammen noget som KAN være udtryk for, at opmærksomheden er udfordret.

Heldigvis findes der masser af helt almindelige lege, spil og aktiviteter, som kan styrke opmærksomheden. Dem vil jeg beskrive sidst i dette indlæg. Først skal vi lige kigge nærmere på, hvad opmærksomhed egentlig er for en størrelse. 

Hvad er opmærksomhed?

Overordnet kan man sige, at opmærksomhed er en forudsætning for at opfatte, hvad der sker omkring os og dermed også en forudsætning for, at vi kan lære og forstå noget nyt.

Den menneskelige opmærksomhed er et komplekst system, der består af en række funktioner, som alle hænger sammen.

Forskellige fagfolk beskriver opmærksomhed forskelligt, men man kan fx dele opmærksomhed op i;  Vedvarende opmærksomhed, fokuseret opmærksomhed, fleksibel opmærksomhed og delt opmærksomhed.

Vedvarende opmærksomhed:

Vedvarende opmærksomhed er evnen til at fordybe sig i og koncentrere sig om noget uden at glemme, hvad man er i gang med. Det er naturligt, at man har nemmere ved at koncentrere sig i nogle situationer og om nogle aktiviteter, og at man har sværere ved det i andre sammenhænge. Det hænger sammen med ens personlige interesser og motivation.

Fokuseret opmærksomhed:

Fokuseret opmærksomhed handler om at kunne rette opmærksomheden mod noget bestemt i en given situation. Det handler også om at kunne frasortere de sanseindtryk, som ikke er væsentlige, så man ikke bliver afledt og forstyrret, men netop kan koncentrere sig om det, som man har valgt at fokusere på.

Fleksibel opmærksomhed:

Det kræver en fleksibel opmærksomhed at kunne håndtere skift fx fra en opgave til en anden eller fra en situation til en anden på en god og hensigtsmæssig måde. For nogle er skiftene svære, og for andre er skift nødvendige for at kunne opretholde opmærksomheden.

Delt opmærksomhed:

Delt opmærksomhed er evnen til at rette opmærksomheden mod flere ting på samme tid. Det gør langt de fleste af os flere gange om dagen, uden at vi tænker over det. Fx. når vi kører bil. Her kan de fleste af os sagtens køre og samtidig lytte til et program i radioen eller føre en samtale med en medpassager.

Sammenhængen mellem hukommelse og opmærksomhed

Opmærksomhed og hukommelse hænger sammen. Hvis man ikke er opmærksom i en bestemt situation, så er der ikke noget at huske.

Vi mennesker er ikke lige opmærksomme hele tiden og retter heller ikke vores opmærksomhed mod de samme ting i en given situation, derfor vil vi opleve den samme situation på forskellig vis.

Det er arbejdshukommelsen, der er bindeled mellem opmærksomheden og langtidshukommelsen, så arbejdshukommelsen har både indflydelse på, hvad vi husker og på, hvor opmærksomme vi er i en given situation.

Arbejdshukommelsens bearbejdningshastighed og kapacitet har betydning for, hvor hurtigt vi lærer og lagrer nyt stof.

Du kan læse mere om arbejdshukommelsen, og hvordan den kan trænes ved at klikke her

Tegn på at man er udfordret på sin opmærksomhed

Udover de eksempler, som jeg nævnte i begyndelsen af dette blogindlæg, så KAN følgende også være tegn på, at et barn har udfordringer med opmærksomheden.

-Barnet bliver overvældet af en opgave, der indeholder mange informationer eller arbejdsgange fx. at pakke sin skoletaske. Her skal man forholde sig til flere fag, flere bøger/ materialer og evt. sportstøj mv.

-Barnet har svært ved at skifte fra en aktivitet eller situation til en anden eller har svært ved at skifte strategi, hvis den strategi barnet bruger til at løse en opgave ikke er hensigtsmæssig.

-Barnet har brug for skift i aktivitet, arbejdsmetode, lokale eller andet for at opmærksomhed og fokus kan fastholdes.

Opmærksomhed og læring

I skolen vil barnet få brug for at kunne mestre alle de fire former for opmærksomhed, som er nævnt ovenfor, for at kunne lære – selvfølgelig afhængig af alder og situation.

Det er derfor vigtigt at hjælpe sit barn til at blive mere opmærksomt i forskellige situationer. Og det kan heldigvis gøres på mange forskellige måder.

Her følger en liste over 10 aktiviteter, som alle udfordrer og styrker opmærksomheden på forskellig vis:

1. Simon siger

Legen ”Simon Siger” går ud på at, der er en person som har ”kommandoen” over de andre. Personen beder fx de andre om at sætte sig ned, at stå op, at stå på et ben osv. Men de andre skal kun gøre det, når personen siger.” Simon siger, at I skal stå op”. Hvis personen kun siger: ” Stå op” skal man ikke gøre noget. Hvis man alligevel kommer til at gøre det, går man ud af legen. Den der står tilbage til sidst vinder legen. For at vinde legen, er man altså nødt til at lytte godt efter/ at være opmærksom.

2.

Bil-banko

Hver deltager har et papir med 3-5 billeder af ting, som man skal spotte under køreturen. Det kan fx være en kirke, en rød lastbil, en autocamper, en bro mv.

Efterhånden som man ser tingene krydses de af på pladen og den der først har set alle tingene har vundet.

3. Følepose

Læg forskellige ting i en pose, og lad barnet føle på tingene og derefter gætte, hvad det er.

Legen kan udvides ved to eller flere deltagere. Her beskriver den ene hvad de mærker i posen fx det er rundt og glat. De andre skal så gætte hvad det kan være.

4. Tegne på ryggen.

Legen går ud på at man på skift tegner på hinandens ryg med en finger. Den der bliver tegnet på ryggen, skal så gætte hvad det er den anden tegner.

5. Gæt en person

En af deltagerne tænker på en bestemt person. Det kan være en kendt, et familiemedlem eller andet – man aftaler kategorien på forhånd og tilpasser den naturligvis til deltagerne.

De øvrige deltagere skal nu gætte, hvem der bliver tænkt på ved at stille spørgsmål, som kan besvares med ja og nej.

6. Gæt et dyr

En af deltagerne tænker på et bestemt dyr og giver en oplysning ad gangen om dyret, som kan lede de andre deltagere på sporet af dyret. Det gælder så om at gætte hvilket dyr der tænkes på først.

7. Kims leg

Læg forskellige genstande eller billeder ud på et bord. Lad barnet se på tingene i 1 minuts tid, hvorefter tingene dækkes til. Barnet skal nu nævne så mange genstande som muligt. Legen kan udvides ved, at man fjerner en af genstandene, imens barnet kigger væk, og at barnet derefter skal gætte (huske) hvilken ting, der mangler.

Legen kan også leges med ord. Lad barnet læse en række ord – tilpasset læseniveau. Dæk derefter ordene til, og lad barnet skrive alle de ord, som det kan huske.

8. Lyt opmærksomt

Læs en række ord op for barnet, hvoraf et ord går igen tre gange. Barnet lytter og skal klappe, når det har hørt det samme ord tre gange.

9. Huskehistorier

Fortæl en lille kort historie med flere små detaljer og stil spørgsmål til historien bagefter.

Fortæl fx. Historien om den gule bus, som altid var forsinket. Ja, faktisk var den gule bus altid 11 minutter bagud. Der var mange passagerer, som tog bussen til arbejde hver dag. Der var b.l.a. Hr. hansen med den sorte jakke, Fru Olsen med den lille hund med det røde halsbånd, den unge mand med det lange hår, og den høje mand med det store skæg. Alle stod de hver dag ved busstoppestedet og ventede på bussen, som var forsinket. Efterhånden havde de alle sammen vænnet sig til at bussen var forsinket, og de holdt derfor op med at skynde sig hen til stoppestedet om morgenen  – for bussen var jo alligevel forsinket.

Spørgsmål:

Hvor mange minutter var bussen forsinket?

Hvilken farve havde Hr. Hansens jakke?

Hvilket dyr havde Fru Olsen med?

Hvor stod de og ventede på bussen?

10. Hvem ser det først?

Legen kan leges, når man er ude at gå eller kører i bil eller bus.Legen går ud på at spotte en bestemt ting først. En af deltagerne siger fx. “ Hvem ser først et gult hus?” Den der først ser et gult hus, må bestemme, hvad der skal kigges efter næste gang.

Der findes naturligvis mange flere måder at styrke opmærksomheden på. At hjælpe med madlavningen, at læse bøger og spille spil sammen er også gode aktiviteter, som kan udfordre og styrke opmærksomheden.

Nogle børn har også brug for hjælpemidler, som kan hjælpe dem med at fastholde deres opmærksomhed. Her oplever mange børn at have glæde at visuel støtte fx piktogrammer, ligesom “dimse-ting”, indlagte små pauser og en forudsigelig, kendt og tydelig struktur kan være en stor hjælp.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du kan styrke dit barns opmærksomhed? Eller søger du som fagperson viden og vejledning om, hvordan du kan hjælpe dine elever med at fastholde opmærksomheden i undervisningen? Så kontakt mig gerne. Det er helt uforpligtende!

Du finder mine kontakt oplysninger her.

Indlægget Opmærksomhed – Hvad er det? Og kan det trænes? blev først udgivet på Læringsveje.

Sommerferien byder ofte på mulighed for at lave sjove aktiviteter og få nye oplevelser.

Når vi i vores familie planlægger oplevelser og aktiviteter, gør vi det i fællesskab, og vi forsøger at tilgodese alles ønsker og behov. Det vigtigste for os alle fire er dog, at vi laver noget sammen, og at vi får hygget os og slappet af i hinandens selskab. At nogle af de planlagte aktiviteter så også indeholder mulighed for læring, træning af færdigheder eller giver nye indsigter,  -Ja, det glæder blot morens lærer-hjerte.  Og det er netop nogle af de aktiviteter, som jeg vil dele med dig på bloggen i dag. Fælles for de fleste af de nedenstående aktiviteter er, at de ikke koster det store eller er ganske gratis. 

Lærerige sommeraktiviteter

Leg med vand

Vandballoner og vandpistoler rummer timevis af sjov og grin. Vandkampen kan dog forholdsvis nemt toppes med lidt læring.

Fx kan man skrive tal eller ord/ bogstaver med vandpistolen på terrassefliserne.

Man kan også skrive tal på vandballonerne, hvorefter man kan indføre et pointsystem i vandkampen fx. at den der rammer en får det antal point(tal), som står på ballonen, der blev kastet med. Efterhånden som vandkampen skrider frem, skal der så lægges flere point til.

Hvis man ikke er til vandkamp, kan man også hygge sig med at lave små eksperimenter med vand fx. flyde-synke forsøg i en balje på terrassen.

Eksempler på læringsmuligheder: Tal, bogstav/ ord-skrivning, at lægge tal sammen, kendskab til og forståelse for verden.

Gå på opdagelse i naturen

Selvom man ikke er ude og rejse, men holder ferien hjemme i haven, så kan man sagtens gå på opdagelse. Invester gerne i en lup (-Netop set til 20 kr. i Flying Tiger) og gå på jagt i haven efter smådyr, insekter og planter. Snak om de dyr og planter, som I finder og slå dem evt. op på nettet for at finde ud af, hvad de hedder, og hvor og hvordan de lever.

Man kan også samle blade og se på, hvor mange forskellige man kan finde.

Muligheder for læring: Viden om dyr og planter, kendskab til og forståelse for verden, udvidelse af ordforråd.

Strandtur

Her er det oplagt at kigge på og snakke om strandens små dyr og planter fx muslinger, krabber, tang, vandmænd mm. Lav evt. en krabbefiskestang og fang krabber fra den nærmeste mole.

Ellers er der rig mulighed for at eksperimentere med vand og sand fx ved at bygge forskellige konstruktioner.

Man kan også bruge sand til at skrive i eller lave flotte mønstre, tal, bogstaver eller ord med muslingeskaller.

Muligheder for læring: Viden om dyr og planter, kendskab til og forståelse for verden, skrivning af tal og bogstaver, ordforråd.

Bogstavskrivning med muslingeskaller.

Boldspil

Udover at boldspil træner de motoriske færdigheder, så er der også masser af muligheder for at inddrage fx. bogstaver, tal, regning og sproglig opmærksomhed i forskellige boldspil.

Fx kan man lege “Skibet er ladet med….”. Her kaster man en lille bold rundt mellem deltagerne. Den der kaster siger fx “Skibet er ladet med S”, og så skal den, der griber bolden sige et ord, der begynder med S. Legen kan hurtigt ændres til træning af andre områder fx  ved at man siger “Skibet er ladet med 4 stavelser” Og så skal den, der griber sige et ord på fire stavelser. Eller man kan sige: “Skibet er ladet med 4×4” og så skal den der griber sige, hvad regnestykket 4×4 giver.

Muligheder for læring: Træning af bogstaver, tal, regning, sproglig opmærksomhed og motorik.

Læsning

Læs gode bøger sammen. Find gerne en højtlæsningsbog, som hele familien synes lyder spændende og læs så et kapitel  højt hver aften i ferien. Det kan skabe en næsten magisk stemning i campingvognen, ved bålet eller på hotelværelset.  -Og selv om de måske ikke helt vil være ved det, så tro mig – både voksne mænd og vrisne teenagere nyder en aktivitet som denne 🙂

Ellers kan ferien også indbyde til, at børnene selv fordyber sig i bøger. Igen i år er der fx gratis bøger at finde hele sommerferien på https://gratisborneboger.wordpress.com/

Muligheder for læring: Træning af læsefærdigheder, kendskab til og forståelse af verden, udvidelse af ordforråd, sætningsopbygning.

Kedelige køreture

Længere bilture kan ofte være udfordrende med børn på bagsædet. Her kan det derfor være godt at medbringe noget underholdning. Det er en god idé, at den medbragte underholdning består af flere forskellige ting, så der er lidt at skifte imellem.

Jeg kan anbefale at man fx henter lydbøger ned på telefonen eller iPaden, eller installerer  nogle gode spil. Der er flere forskellige apps, som er gode (-og lærerige) til børn. Nederst på min side med links kan du finde inspiration til gode apps til børn. Klik her for at komme til siden med links.

Det er oplagt også at medbringe et kort over den rute man kører, og så tale med barnet om, hvor man kører henne, og hvad man evt. kan se undervejs.

Endvidere er det en god idé at medbringe tegneblok, skrivehæfte og små opgavehæfter, som kan løses på turen.

Vil du have flere idéer til underholdning på de lange køreture, så finder du en lille video på Læringsveje.dk ‘ s Facebookside, hvor jeg deler flere gode idéer til køreturen med dig. Klik her for at se videoen.

Muligheder for læring: Det kommer an på, hvilken form for underholdning man vælger, men ofte trænes læsefærdigheder, kendskab til og forståelse af verden, udvidelse af ordforråd, regning, geografi mm. i de ovenfor nævnte aktiviteter

Madlavning

I ferien er der ofte mere tid og ro til at inddrage børnene i de daglige gøremål.

De fleste børn kan godt lide at deltage i madlavningen – specielt hvis de også kan få indflydelse på menuen 🙂

Lad gerne barnet læse opskrift, lave indkøbsliste, købe ind og lave maden – alt efter alder og evner. Det  er der enormt meget læring i.

Muligheder for læring: Træning af læseforståelse, læsefærdigheder, skrivning, måleenheder,  praktiske færdigheder som fx. at snitte, stege og at lave mad efter en opskrift.

Spil

Brætspil kan man spille de fleste steder – på stranden, i flyet eller indendørs på en regnvejrsdag. Brætspil kan bidrage med masser af læring og træning af færdigheder – alt efter hvilket spil, man vælger.

Fælles for de fleste spil er dog, at man skal overholde nogle bestemte spilleregler, bruge sit mundtlige sprog og vente på tur – alt sammen noget som er godt at kunne, når man skal begå sig ude i verden.

Muligheder for læring: Træning af kommunikation, overholde spilleregler, vente på tur og fx. regning, læsning eller andet – alt efter hvilket spil, der vælges.

Jeg håber, at bloggen her har bidraget med lidt inspiration til, hvad den kommende sommerferie kan indeholde af aktiviteter. Listen her er netop kun ment som inspiration, og ikke som en tjekliste over aktiviteter, som man absolut skal nå at lave i ferien. Lav de aktiviteter som giver mening og som passer allerbedst til netop dig og din familie.

Måske sidder du med andre gode idéer og forslag til aktiviteter, som man kan lave her i sommerperioden. Del dem meget gerne med os andre ved at skrive en kommentar under indlægget her. Jo flere idéer, jo mere inspiration til god læring!

Rigtig god sommer! 🙂

Indlægget Sommer, sol og læring blev først udgivet på Læringsveje.

De fleste vil naturligvis gerne præstere så godt som muligt til eksamen, men hvordan griber man egentlig det der eksamen an?

Jeg har forsøgt at lave en liste med tips og gode råd til eksamen herunder. Listen indeholder mange punkter, og man kan ikke fokusere på det hele på en gang. Udvælg et par punkter, som passer til dig og dine udfordringer og prøv dem af til din næste eksamen, så bliver du klogere på, hvad der virker for dig.

Og husk så IKKE at gøre eksamen til hverken mere eller mindre, end den er. Hvordan du præsterer lige nu og her fortæller intet om, hvilke kvaliteter du rummer som menneske .

Forberedelse til eksamen

1. Hav fokus på det du kan gøre noget ved. Det er for sent at ærgre sig over det, hvis du ikke har fulgt nok med i timerne. Hav i stedet fokus på det, som du kan påvirke nu- nemlig din forberedelse til eksamen.
2. Læs op på pensum – læg gerne en realistisk læseplan. Det er vigtigt også at holde fri ind imellem.
3. Hav realistiske forventninger. Brug lidt tid på at tænke over hvilket resultat du (realistisk set) kan forvente til eksamen. Er det et fag, som du er fagligt stærk/ svag i? Hvordan har din arbejdsindsats været i løbet af skoleåret? Osv. Hvis du har U-realistiske forventninger dig selv og dit resultat, kan du nemlig komme til at føle et større pres til selve eksamen, og det kan gøre dig mere nervøs. Så vær ærlig over for dig selv – Er det realistisk at regne med at score et 12 -tal? Eller er det mere realistisk at forvente et 7 -tal?
4. Øv dig på dit oplæg. Sig det højt for dig selv. Når du siger det højt, kan du nemlig høre, om det, du siger, lyder rigtigt. Hvis du har tid, så øv dig gerne så mange gange, at du kan oplægget udenad. Det giver dig overskud inde til eksamen.
5. Forestil dig eksamenssituationen. Fra du kommer ind ad døren, til du går ud igen. Hvad er din plan? Hvad gør du? Hvad siger du? Osv. At have en plan og at have gennemtænkt situationen kan komme dig til gode til selve eksamen, hvor en plan fx kan hjælpe dig tilbage på sporet, hvis klappen går ned.
6. Tal dig selv op! Sig til dig selv at du kan, og at du har styr på det – For selvfølgelig kan du det! 🙂

Selve eksamen

Jeg plejer at sige til de elever, som jeg laver eksamensforberedelse sammen med, at de skal se eksamen som et slags skuespil, hvor man er på scenen i den tid, som eksamen varer. Og i de minutter handler det så om at spille spillet så godt som muligt. Det gør man b.l.a. ved at virke sikker og udstråle overskud. Hvordan du gør det, kan du læse mere om herunder.

Og husk så, at det er helt naturligt at være nervøs. Det viser blot, at man er engageret i det man laver.

1. Gør et godt førstehåndsindtryk. Hils og giv hånd til lærer og censor. Præsenter dig selv. Husk at smide tyggegummiet ud inden du går ind.
2. Forsøg at give indtryk af, at du er sikker og har styr på det. Det gør du b.l.a ved at tale højt og tydeligt og ved at have øjenkontakt med både lærer og censor.
3. Hvis du er meget nervøs, så træk vejret dybt et par gange, så slipper nervesystemet sit greb om dig, og du kan igen tænke mere klart. Det kan også hjælpe at rette sig godt op i stolen og placere begge fødder i gulvet, så du har jordforbindelse. At sidde ret op signalerer også sikkerhed og overskud.
4. Når du har præsenteret dig selv, og det er tid til at gå i gang med selve eksamen, så tag gerne ordet. Det viser overskud, sikkerhed og selvstændighed. Præsenter dit oplæg og din disposition/plan og fortæl hvilke punkter/ emner, du vil komme ind på. Det viser, at du har overblik og er forberedt, og du får mulighed for at styre samtalen ind på det, som du gerne vil tale om. Skulle klappen gå ned i løbet af eksamen, så vend tilbage til din disposition/plan og fortsæt derfra.
5. Du må gerne bede censor eller lærer om at gentage et spørgsmål, hvis du ikke forstår det. Du må også gerne sige: “At det skal jeg lige tænke over” hvis du har behov for at tænke dig om, inden du svarer. Det viser kun, at du reflekterer over spørgsmålet.
6. Sørg for at få fortalt alt det du kan, og lad være med at fokusere på det, du ikke kan. Det kan sagtens være en god præstation, selvom du ikke kan svare på alle spørgsmål. Mangler du at fortælle noget, når tiden er ved at være gået, så fortæl hvad du gerne ville have været inde omkring, før du går ud. Det viser lærer og censor, at du kan mere, end det du har fortalt, men at du ikke kunne nå at vise det.
7. Husk at lærer og censor er dine “MED-spillere”. De er også kun interesserede i, at du klarer dig godt.

Til slut vil jeg lige minde dig om, at din fremtid bliver meget mere præget af, hvem du er som menneske, og af hvordan du handler end af en bestemt karakter i et bestemt fag.

Held og lykke derude!

Jeg hepper på dig!

Husk at Læringsveje.dk tilbyder professionel eksamenshjælp udført af læreruddannet konsulent. Det kan du læse mere om her. 

Indlægget Tips og gode råd til eksamen blev først udgivet på Læringsveje.

Hukommelsen

Generelt kan man sige om hele vores hukommelse, at det er vores evne til at huske. Dvs. vores evne til at erindre eller gøre brug af tidligere oplevelser og erhvervet viden og færdigheder.

Den menneskelige hukommelse består af mange systemer i hjernen med forskellige funktioner, som arbejder sammen om at danne det, vi under et hele kalder hukommelsen.

3 hovedformer for hukommelse

Man kan tale om tre hovedformer for hukommelse.

1. Sensorisk hukommelse – fastholder ubearbejdede sanseindtryk i få sekunder indtil de måske bliver genstand for opmærksomhed.
2. Arbejdshukommelsen ( – også kaldet korttidshukommelsen) gør det muligt for os at fastholde forskellige indtryk og tanker fx. ord og tal i længere tid, så de kan bearbejdes og indgå i mere omfattende tankeprocesser.
3. Langtidshukommelsen – fastholder bearbejdet og struktureret information fx. forståelse og viden livslangt – dog ofte begrænset af glemsel.

Arbejdshukommelsens betydning for læring

Arbejdshukommelsen har stor betydning for læring, da det, som nævnt ovenfor, er der vi har mulighed for at behandle de informationer, vi har til rådighed.

Det er arbejdshukommelsen, som gør det muligt for os at have flere forskellige stykker information til rådighed på samme tid i vores hjerne.  Det er fx her vi fastholder tallene, imens vi laver en udregning. De fleste af os har prøvet at skulle lave et regnestykke i hovedet, hvor vi glemmer tal eller har en oplevelse af, at tallene “smutter” fra os. Det er arbejdshukommelsen, som er på overarbejde p.g.a manglende kapacitet til at udføre opgaven.

Arbejdshukommelsen kan bearbejde en enorm mængde information på kort tid, men jo mere information du skal behandle på en gang, jo mere sandsynligt er det, at arbejdshukommelsen kommer på overarbejde og ikke længere vil være i stand til at fastholde alle informationerne.

Hvis man har en dårlig arbejdshukommelse betyder det altså, at man har svært ved at fastholde informationer. Det kan være mange forskellige slags informationer, som man har problemer med at fastholde fx. en mundtlig besked, en sætning man er i gang med at læse eller, som nævnt ovenfor, et regnestykke, man er i gang med løse. Den gode nyhed er dog, at det er muligt at træne sin arbejdshukommelse. Se de 10 tips til en bedre arbejdshukommelse længere ned i indlægget.

Tegn på at arbejdshukommelsen er på overarbejde

Der kan være flere tegn på, at et barn har en dårlig arbejdshukommelse. Flere af disse tegn kan dog også have andre årsager, og den nedenstående liste er derfor ikke ment som en tjekliste, men blot som en indikator for, hvad der MÅSKE kan være forklaringen på de udfordringer, som barnet og omgivelserne oplever.

Tegn på en dårlig arbejdshukommelse kan være:

• Vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden. Dette kan fx ses ved at barnet dagdrømmer eller bliver uroligt.
• Lang tid om at lære. Fx lang tid om at lære at læse. Barnet halter efter sine jævnaldrende fagligt.
• Laver ofte fejl
• Lang tid om at behandle informationer
• Svært ved at huske mundtlige beskeder
• Svært ved at løse problemer

Hvordan kan man træne arbejdshukommelsen?

Heldigvis er der mulighed for at træne arbejdshukommelsen. Dette kan gøres på flere måder. Herunder har jeg lavet en lille liste over nogle små øvelser og aktiviteter, som er nemme at gå til – både i skolen og derhjemme.

1.Ord- og talremser

Den voksne starter med at sige et ord fx. bamse – barnet gentager. Derefter fyldes endnu et ord på fx – bamse og cykel – barnet gentager begge ord. Så fylder man et tredje ord på og sådan fortsætter man. Hvor mange ord kan barnet mon huske.

Øvelsen kan udvides ved at bede barnet om at nævne ordene bagfra, eller aftale at remsen skal huskes til i morgen eller til om en uge. Det samme kan gøres med tal. Nævn fx otte tal i vilkårlig rækkefølge. Eks. 2, 5, 1, 8, 4, 9, 3, 6 og bed derefter barnet om at nævne tal nr. tre. Eller gør  som nævnt ovenfor: Bed barnet om at gentage alle tallene i den korrekte rækkefølge.

2. Kims Leg

Læg forskellige genstande eller billeder ud på et bord. Lad barnet se på tingene i 1 minuts tid, hvorefter tingene dækkes til. Barnet skal nu nævne så mange genstande som muligt. Legen kan udvides ved, at man fjerner en af genstandene, imens barnet kigger væk, og at barnet derefter skal gætte (huske) hvilken ting, der mangler.

Legen kan også leges med ord. Lad barnet læse en række ord – tilpasset læseniveau. Dæk derefter ordene til, og lad barnet skrive alle de ord, som det kan huske.

4. Stroop test

En Stroop test går ud på, at man skal læse ordene i den nedenstående ramme korrekt.

Prøv en gang. Ja, det er faktisk ikke helt let ikke at lade sig distrahere af den farve ordene er skrevet med.

5. Udenadslære

Ja, det kan lyde gammeldags, men det er god træning af hukommelsen at lære ting udenad fx tabeller. Desuden vil udenadslæren senere kunne aflaste hukommelsen, når barnet fx skal løse en regneopgave.

6. Lyt opmærksomt

Læs en række ord op for barnet, hvoraf et ord går igen tre gange. Barnet lytter og skal klappe, når det har hørt det samme ord tre gange.

7. Genfortælling

Lad barnet genfortælle fx en oplevelse, eller en historie I har læst.

8. Fremlæggelse

At lave en fremlæggelse for andre er også god træning af arbejdshukommelsen. 

9. Gæt og grimasser

 At lege gæt og grimasser er super god træning i at fastholde information. Her skal man først læse, hvad man skal gøre og derefter huske det og til sidst skal man gøre det.

10. Gå på indkøb uden indkøbsliste

Lad barnet gå på indkøb uden indkøbsliste eller bed barnet om at hente varer til dig, når I er på indkøb sammen. Giv gerne barnet flere beskeder på en gang (-Selvfølgelig tilpasset barnets formåen). Eksempel: Vil du hente 2 liter mælk, 1 pakke pasta og 1 leverpostej til mig? På den måde skal barnet både huske hvad, det skal hente og hvor mange af hver.

Arbejdshukommelsen kan naturligvis trænes på flere måder.  Mange skoler har bl.a. indkøbt computerprogrammet Flex, som er udviklet til at træne arbejdshukommelse.

Rutiner og udenadslære

En god hjælp for de fleste børn med dårlig arbejdshukommelse er også at lære sig nogle rutiner omkring opgaveløsning i skolen. Det kan fx være at bryde en opgave op i mindre og mere overskuelige dele. Desuden kan man både som forælder og lærer hjælpe barnets hukommelse på vej ved at anvende visuelle hjælpemidler som fx. mindmaps og billeder af arbejdsgange. Ligesom barnets hukommelse kan aflastes ved, at barnet har lært nogle ting udenad fx tabeller.

Mangler du mere viden om arbejdshukommelse, eller har du brug for anden vejledning eller rådgivning i forbindelse med dit barns skolegang, kan du læse mere om den vejledning og rådgivning, som Læringsveje.dk kan tilbyde her.

Vil du vide mere om Læringsveje.dk kan du klikke her.

Ønsker du at kontakte Læringsveje.dk, så er du velkommen til at sende en mail eller ringe. Klik her, så kommer du direkte til kontaktformularen.

Kilder: www.hjernesmart.dk, www.brain-plus.com, www.denstoredanske.dk www.dpf.dk, www.folkeskolen.dk

Indlægget Arbejdshukommelse – hvad er det? Og hvordan kan den trænes? blev først udgivet på Læringsveje.

I dette blogindlæg finder du nemlig en liste over 10 små tips og tricks, som kan gøre dit barn velforberedt til skolestart. Listen indeholder små aktiviteter, som nemt kan tænkes ind i dagligdagen.

Der findes naturligvis mange andre aktiviteter, som kan forberede barnet på skoleverdenen. Jeg har udvalgt disse 10, fordi jeg synes, at de er nemme at gå til, at de kan let kan indgå i hverdagslivet i en familie, og samtidig giver de barnet et godt grundlag for skolestarten.

1. Rim, remser og bogstav-lyde

Rim og remser styrker b.l.a. dit barns sproglige opmærksomhed. En god sproglig opmærksomhed letter læse- og staveudviklingen.

Lav fx en konkurrence om hvem der kan lave den længste rim-remse. Ex. hus-mus-lus-sus-dus-knus osv.

Man kan rime alle steder – Når man sidder i bilen, imens man går tur med hunden osv.

Der findes et hav af bøger og hjemmesider med rim og remser for børn.

Man kan også så småt begynde at tale med barnet om bogstaverne og deres lyde. Det letteste for barnet vil i begyndelsen være at høre vokallyde og begyndelsesbogstaver. Man kan fx tale om hvilken lyd barnets eget navn begynder med og så finde andre ord, der begynder med den samme lyd.

2. Læs højt

Når du læser højt for dit barn, udvider du barnets ordforråd og kendskab til verden. Derudover får barnet også kendskab til sprogmelodi og betoning.

Det er en god ide, at tale med sit barn om højtlæsningsbogen, inden man påbegynder læsningen. Kig på forsiden og stil spørgsmål til den. – Hvem mon denne historie handler om? Og hvad mon der sker? Er det en sjov historie? Eller er den trist, uhyggelig eller noget helt andet? På den måde får dit barn sat en masse ord på.

Det er også en god idé at tale med barnet om, hvor man egentlig starter, når man skal læse en bog? Hvordan skal bogen vende, og begynder man med bagsiden eller forsiden? Når man slår op i bogen, hvor begynder man så læsningen henne? På den måde bliver barnet opmærksom på læseretningen og på, at det ikke er ligegyldigt for en historie, hvor man begynder, og hvor man slutter.

3. Snak bagvendt og omvendt

I dag må I måske kun snakke bagvendt eller omvendt til aftensmaden.

Når man taler omvendt fx siger nej, når man vil sige ja, er man nødt til at kende sprogets modsætninger, og det er derfor en god øvelse, når man skal blive mere sprogligt bevidst.

At tale bagvendt eller ” bagge snavendt” som Kaj og Andrea siger, er noget sværere, da det kræver, at man kan gå ind i ordets enkeltdele (lyd-bogstav) og vende dem om. Hør Kaj og Andrea snakke bagvendt her.

Ungerne elsker disse to aktiviteter og synes det er sjovt, hvis mor og far er med på at ”vrøvle” lidt.

Begge dele styrker den sproglige opmærksomhed, som er en forudsætning for læsning og stavning.

4. Leg ”Simon Siger”

Legen ”Simon Siger” går ud på at, der er en person som har ”kommandoen” over de andre. Personen beder fx de andre om at sætte sig ned, at stå op, at stå på et ben osv. Men de andre skal kun gøre det, når personen siger.” Simon siger, at I skal stå op”. Hvis personen kun siger: ” Stå op” skal man ikke gøre noget. Hvis man alligevel kommer til at gøre det, går man ud af legen. Den der står tilbage til sidst vinder legen.

For at vinde legen, er man altså nødt til at lytte godt efter, hvad der bliver sagt samt at kunne omsætte en besked til handling. Dette er en god træning i at høre og forstå fællesbeskeder.

5. Tæl, tæl, tæl…..

I de fleste dagligdags-situationer kan man tælle. Fx trappetrin, antal skridt ud til bilen, eller hvor mange tallerkener, der skal på bordet til aftensmaden.

Dette giver barnet en fortrolighed med tælleremsen og en idé om mængde og afstand. Fx at der er længere ud til bilen, hvis man kan nå at tælle 25 skridt, end hvis man kun kan tælle 8 skridt.

6. At opdele, sortere og gruppere

Del legoklodser, perler, vasketøj eller andet op i forskellige grupper. Fx i farve- eller størrelsesorden.

Tag fx 10 perler og spørg barnet, om de kan deles, så I får lige mange? Eller så du får flere eller færre end barnet.

På den måde får barnet en bevidsthed om begreberne ” lige mange” ”flere end” ”færre end” og en idé om gruppering. Alt sammen begreber som skal bruges i fx matematikundervisningen.

7. Snak om verden

Tal med dit barn om verden- også den store verden – fx om rummet, andre lande og forskellige erhverv. Snak ud fra billeder, oplevelser, film, bøger eller andet. Lad også gerne dit barn genfortælle en historie eller en oplevelse. Det hjælper dit barn til at få en forståelse for, hvordan verden hænger sammen samt udvider barnets ordforråd og begrebsverden. Hvis barnet genfortæller, trænes der også hukommelse og formuleringsevner.

8. Lad barnet ”lege – skrive” og hjælpe med at skrive små ord.

Lad barnet lege, at det skriver fx kruseduller og hemmelig skrift. Lege-skrivning er en forløber for den rigtige skrivning og kan hjælpe barnet med at få styr på skriveretningen samt styrke finmotorikken.

Barnet kan også hjælpe med at skrive til og fra samt eget navn på lykønskningskort, tegninger, gaver og andet.  Skriv gerne ordet, så barnet kan ”tegne” det efter.

9. Tegn og klip

At tegne, skrive og klippe er færdigheder, som dit barn får brug for i skolen. Det kan derfor være en god idé at lave lidt små aktiviteter, som gør barnet bedre til at håndtere blyant og saks. Det kan være at klippe ting ud af ugeblade, at tegne mønstre efter streger, at farvelægge billeder mm.

Man kan også lave en ”Tegnediktat”, hvor man ”dikterer” det, som barnet skal tegne. Man kan fx sige:” Tegn et hus med en dør og et vindue” eller ” Tegn to streger, der er lige store”. Her styrker man både finmotorik, opmærksomhed, begreber og det at kunne omsætte en besked til handling.

10. Legeaftaler

At være en god ven og at have gode venner er noget af det, der fylder allermest for børn i skolen, og som har størst indflydelse på barnets trivsel.

Det er derfor er det en god idé, som forælder at være med til at styrke barnets sociale relationer ved fx at invitere legekammerater med hjem. Inviter gerne mange forskellige. Det styrker dit barns sociale kompetencer, og giver dit barn en forståelse for, at man godt kan være en god kammerat og god at lege med, selvom man fx ikke ligner hinanden eller har de samme interesser.

At være sammen med kammerater lærer endvidere også barnet at tage hensyn, at dele, at forhandle og indgå kompromisser – alt sammen egenskaber som barnet også får brug for i skolen – og ikke mindst senere i livet.

Oplever du udfordringer i forbindelse med dit barns skolestart, eller har du behov for sparring omkring andre ting i forbindelse med dit barns skolegang? Så kan vi hjælpe dig med fx. personlig rådgivning og vejledning. Du kan læse mere om vores tilbud ved at klikke her.

Indlægget Skal dit barn begynde i skole efter sommerferien? blev først udgivet på Læringsveje.

Louise Klinge

Første oplægsholder var Louise Klinge, som er aktuel med en bog om lærerens relationskompetence. De fleste som arbejder med mennesker kender til vigtigheden af at have en god relation til de mennesker, de arbejder med. Dette er en nødvendighed, hvis relationen skal bidrage til en positiv udvikling. Men hvad kendetegner den gode professionelle relation, og hvordan handler man som lærer relationskompetent?

Louise Klinge, der selv har undervist i flere år og senest har skrevet en ph.d. om lærerens relationskompetence, kom med sit bud på svarene på de ovenstående spørgsmål. Og også på hvad der kan ske, hvis relationen til et barn er blevet negativ. Hun understregede gang på gang, hvor stor betydning relationen mellem lærer og elev har for elevens trivsel, generelle udvikling og læring.

Grundlæggende handler det om, at eleverne skal kunne mærke, at de har betydning for den voksne/læreren, og at man som lærer har blik for det unikke individ. Den måde hvorpå læreren ser barnet med alt, hvad barnet rummer af både positive sider og negative sider, er afgørende for barnets udbytte af undervisningen.

Disse pointer var den næste oplægsholder, Morten Albæk, helt enig i. Han foldede dem blot mere ud under overskriften: At danne og uddanne børn til fremtiden.

Morten Albæk

Morten Albæk var, som sagt, dagens næste oplægsholder. Han anlagde en filosofisk vinkel på dannelse og uddannelse til fremtiden. Det vigtigste i den forbindelse er ifølge Morten Albæk at kende og erkende sig selv. Altså at erkende og vedkende sig både sine positive og negative sider.

Jeg er fuldstændig enig med Morten Albæk. Vi har brug for at kende os selv som hele mennesker. Vi skal derfor også kende vores egne begrænsninger. Som en psykolog på et kursus engang sagde: ”Hvis du møder en blind på gaden, er det værste, som du kan gøre at gå til siden. Du skal i stedet for stille dig foran ham. Det er den eneste måde, hvorpå han lærer sin egen begrænsning at kende. Og du hjælper ham derved til at kunne begå sig i verden”

Altså hvis vi aldrig møder modstand eller udfordringer, så lærer vi ikke at overvinde dem og finde ud af, hvad vi selv kan håndtere, og hvad vi skal bede om hjælp til. Vi lærer ganske enkelt ikke os selv og vores evner at kende. Endvidere fratages vi muligheden for at overvinde os selv og dermed vores mulighed for at vokse som mennesker.

Eksemplet herover er naturligvis sat på spidsen, men jeg mener, at Morten Albæk har fat i en god pointe. Hans pointe falder fint i tråd med Louise Klinges understregning af, hvor vigtigt det er, at vi som professionelle ser det hele barn og med det blik hjælper og guider, så store og små udfordringer kan overvindes, alt imens børnene oplever at blive mødt som hele mennesker med alt, hvad de rummer.

Ann-Elisabeth Knudsen

Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen rundede dagen af. Hun holdt et oplæg med overskriften: ” Diagnose  eller opdragelse?” Hun havde nogle gode pointer specielt i forhold til urolige børn. Hun understregede flere gange vigtigheden af at afdække, hvorfor et barn fx er uroligt. Skyldes det en diagnose, eller er det tillært adfærd. Grunden til, at dette er vigtigt at afdække, er, at man ikke kan benytte den samme pædagogik til et barn med diagnosen ADHD som til et barn, der er uroligt pga fx opdragelse. Det kan godt være, at de udviser stort set samme adfærd, men måden man som professionel skal hjælpe dem på, er ikke den samme.

Igen handler det om, at man som professionel har blik for det unikke barn med alt, hvad det rummer af både gode og mindre gode sider og derefter tilpasser sine handlinger og pædagogik herefter. Hvis dette sker i en god stemning, hvor barnet oplever at have betydning for den voksne, vil der være gode muligheder for, at barnet vil få et stort udbytte af undervisningen – og ikke mindst få mulighed for at lære sig selv og egne evner godt at kende.

Hos Læringsveje.dk kan vi tilbyde faglige kurser målrettet nøjagtigt til dit barn. Vi tilpasser niveau og pædagogik efter, hvordan dit barn lærer bedst. Se mere her.

Indlægget Tanker fra en kursusdag blev først udgivet på Læringsveje.