Det er efterhånden en tradition, at jeg en gang om året deltager i en Ordblindemesse.

En Ordblindemesse henvender sig – naturligvis til ordblinde – både børn og voksne, men også til undervisere og andre med interesse i ordblindhed. 

Hvad sker der på en Ordblindemesse?

På årets messe i Esbjerg var der mulighed for at besøge forskellige stande. 

Der var bl.a mulighed for at se den nyeste læse- og skriveteknologi, møde Ordblindeforeningen og  et par Ordblinde-efterskoler samt se hvilke tilbud Esbjerg Kommune har til ordblinde.

Og så var der en helt speciel stand, som jeg ikke tidligere har mødt på en Ordblindemesse, nemlig standen “Tal med en Ordblind”, hvor der var mulighed for at tale med og stille spørgsmål til forskellige Ordblinde mennesker. En spændende stand, som havde mange besøgende.

En personlig teaterforestilling

Udover stande var der på årets messe også en bid af teaterforstillingen: “Jeg læser falsk -en forestilling om ordblindhed” fremført af Contact.

Her fortalte 4 unge mennesker på forskellig vis om deres oplevelse af at være ordblinde. Bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål til de unge. En meget fin og sigende forestilling, som gav et godt og personligt indblik i de udfordringer som ordblindhed kan give – både i forhold til skole og uddannelse, men også på det personlige plan.

“Jeg læser falsk- en forestilling om ordblindhed”

Alle ordblinde skal kunne deltage i det danske samfund på lige vilkår med alle andre

Dagens 2. oplæg stod Ordblindementor Christian Bock for. Han fortalte meget levende sin egen personlige historie om et liv med ordblindhed og gav gode konkrete tips til, hvordan man som ordblind kan lette hverdagen ved at bruge læse- og skriveteknologi. Hans vigtige mission om, at alle ordblinde skal kunne deltage i det danske samfund på lige vilkår med alle andre gennemsyrede hele hans oplæg. 

Ordblindementor Christian Bock holder oplæg.

Et liv som ordblind

Bubber var på som det sidste indlæg på messen. Han fortalte om, hvordan han har klaret sig og har opnået den karriere han har i dag på trods af ordblindhed. Han kom bla. ind på nogle af de strategier, som han har tillært sig, for at kunne begå sig i en verden af skrift. Han fortalte fx om, hvordan han altid kommer udenom at skulle skrive referat af et møde. Han sørger simpelthen for ikke at medbringe computer eller papir og blyant til mødet, for så kan han jo ikke skrive noget ned.

Bubber fortæller om sit liv som ordblind.

Hvorfor deltage i en ordblindemesse?

For mig er den årlige Ordblindemesse en kilde til inspiration, netværk og en måde at blive opdateret på. Jeg elsker nemlig at få ny viden. 

Har du lyst til at læse mere om den nyeste viden jeg har fået om ordblindhed? Så læs indlægget” Veje til bedre trivsel og større læringsudbytte for ordblindebørn her.

Nogle af de ordblinde, som deltog i dette års messe, fortalte, at de var kommet for at møde andre ordblinde og for at se, hvilke muligheder der er for at få hjælp og støtte. Og så synes de, det var rart at høre oplæg fra andre ordblinde, som har klaret sig godt.

Vil du også vide mere om, hvilke krav på hjælp og støtte ordblinde har? Så læs indlægget “Ordblind og hva’ så? her.

Jeg kan kun anbefale alle ordblinde, pårørende til ordblinde, undervisere af ordblinde og andre med interesse i ordblindhed at deltage i en Ordblindemesse. Det er gratis at deltage, og der er som regel flere messer rundt om i landet hvert år i uge 40, som jo er den internationale ordblindeuge.  

Ønsker du hjælp til dit ordblinde barn? Så tilbyder jeg bl.a. privat læseundervisning og/eller sparring og rådgivning.

Jeg tilbyder også hjælp og sparring til skoler, hvis de ønsker at udvikle deres tilbud til ordblinde og/eller arbejde henimod at blive en dysleksivenlig skole. Kontakt mig gerne for yderligere information.

Indlægget Årets Ordblindemesse blev først udgivet på Læringsveje.

Wizkids er et firma, som udbyder og udvikler læse-og skriveteknologi, og de står bl.a. bag programmerne AppWriter og TxtAnalyser, så en del af konferencen var naturligvis præget af viden om og indsigt i den nyeste læse- og skriveteknologi (LST).

Men som de fleste forældre og undervisere ved, så er det ikke nok blot at have fokus på teknologien og at tro, at når bare den ordblinde elev har de rette programmer på computeren, så skal det hele nok gå. Nej, der skal fortsat undervises i læsning og i brugen af teknologi, hvilket heldigvis er noget, som der i de senere år er kommet meget mere fokus på.

De ordblinde elevers trivsel

Noget, der til gengæld ikke har været så meget i fokus, er de ordblinde elevers trivsel. Ikke sådan i generel forstand, men trivsel i forbindelse med det at være ordblind. -Og  i forbindelse med det at skulle erkende, at man er ordblind og at forholde sig til de tanker og følelser, der er i forbindelse med den proces. Men også på hvordan den manglende erkendelse bl.a. kan blokere for, at den ordblinde bruger sine hjælpemidler samt beder om og modtager den rette hjælp.

Heldigvis er der nu ved at komme fokus på dette yderst vigtige område. På årets konference hørte jeg to oplæg, som havde de ordblinde elevers trivsel i fokus på lige linje med på læringsudbyttet.

Firekløverskolens strategi

Katia K. Hansen, som til daglig er lærer og læsevejleder, fortalte om sit arbejde på Firekløverskolen, hvor man har valgt at lægge en bevidst flere-årig strategi for at løfte trivslen og fagligheden blandt de velbegavede ordblinde.

Selve indsatsen lå der flere tanker bag, og de arbejder med den på mange forskellige måder. Men noget af det, som jeg særligt hæftede mig ved, var, at de bevidst arbejder med anerkendelse og erkendelse først og derefter med trivsel og faglig udvikling. De hjælper de ordblinde med at erkende, at de er ordblinde og med at rumme den smerte og ensomhed, der kan ligge i det. Men også med erkendelsen af at de har behov for særlige tiltag som fx LST. Dette gør, at de også kan skrue op for fagligheden.

Bag hele indsatsen ligger der et bevidst valgt teoretisk mindset, nemlig en forståelse af menneskets grundbehov jf. Jan Tønnesvang. I følge Jan Tønnesvang har alle mennesker behov for at blive mødt i de 4 grundbehov, som er: “Se mig som den jeg er”, “Giv mig passende udfordringer”, “Lad mig høre til ligesom dig”, “Vis mig hvem/hvad jeg kan blive”.

På Firekløverskolen  arbejder de bevidst på at møde de ordblinde elevers 4 grundbehov. Det gør de ved ikke blot at se de ordblinde elever som en samlet flok elever med samme udfordring og dermed samme behov for hjælp, men ved at se dem, som de individuelle mennesker, de er.  De tilbyder bl.a. eleverne coaching og sørger for, at give dem de individuelle udfordringer og den individuelle støtte, som hver enkelt elev har behov for.

De har også skabt et særligt fællesskab for alle skolens ordblinde både på den enkelte årgang men også på tværs af alder og klassetrin. Her afholder de bl.a. en særlig “Digi-dag” et par gange om året, som kun er for skolens ordblinde elever. Dette bidrager til en positiv positionering af de ordblinde og  giver dem en følelse af at høre til/ at være en del af et fællesskab, hvor alle deltagere har læsevanskeligheder i forskellige grader.

Efter disse initiativer (- og flere andre, som ikke er nævnt her) kan de på skolen se en fremgang både rent fagligt, men også ved at de ordblinde elever nu deltager mere aktivt og rent faktisk benytter LST i den daglige undervisning.

Dysleksivenlig undervisning

En anden oplægsholder på konferencen var Line Leth Jørgensen, der talte om, hvordan man kan udvikle dysleksivenlige skoler med dysleksivenlig undervisning.

Hun tog udgangspunkt i den lektiologiske pædagogik, der er en form for specialpædagogik. Den beskæftiger sig med, hvordan man i skolen kan hjælpe ordblinde elever med at udvikle de færdigheder og kompetencer, der skal til, for at de at kan følge den almindelige alderssvarende undervisning.

I den lektiologiske pædagogik er der er fokus på at styrke elevens motivation ved at styrke elevens oplevelse af kompetence. Den enkelte elev skal i samarbejde med lærer og forældre have kendskab til og lære at benytte strategier og stilladsering (herunder bl.a. LST), som gør eleven i stand til at tilegne sig den ønskede læring. Der er fokus på det hele menneske, så der arbejdes både med den faglige og den personlige udvikling i den dysleksivenlige skole.

Der er masser af håb…..

Personligt synes jeg, at det er på tide, at der kommer mere fokus på elevernes personlige oplevelser af det at være ordblinde, og på hvilken proces det er, man går igennem, når man finder ud af, at man ikke er helt lige som alle andre. Vi skal give plads og anerkende den proces. Desuden er det af allerstørste vigtighed, at vi møder vores ordblinde elever, som de mennesker de er og ikke forfejlet tror, at alle ordblinde har glæde af den samme hjælp og af de samme hjælpemidler. Det svarer jo til, at give alle med dårligt syn, – uanset om de nær- eller langsynede, ens briller med samme styrke.

Jeg møder i min dagligdag alt for mange elever, som ikke føler sig set og mødt, som den de er. Ofte bøvler de også inderst inde med det at være anderledes i forhold til klassekammeraterne. Her står erkendelsen af egne udfordringer ofte i vejen for fx at ville benytte LST i klasselokalet, for har man ikke erkendt sine egne udfordringer, ja, så kan man selvfølgelig ikke se formålet med at benytte hjælpemidler.

Der er dog masser af håb forude med initiativer som dem, jeg har beskrevet ovenfor. Så lad os sammen sprede budskabet, så endnu flere ordblinde elever kan føle sig set og hørt og modtage lige netop den hjælp og støtte, som de har behov for.

Bøvler dit barn med læsningen? Og har du, som forælder, behov for hjælp til dit ordblinde barn? Så tilbyder jeg både sparring, vejledning og individuel læseundervisning. 

Jeg tilbyder også oplæg og sparring på skoler om vejen til en mere dysleksivenlig skole. Kontakt mig gerne for mere information.

Indlægget Veje til bedre trivsel og større læringsudbytte for ordblinde børn blev først udgivet på Læringsveje.

Testning og afklaring

Helt overordnet så har kommunerne ansvar for at give alle elever en fyldestgørende undervisning.

Hvis en elev har læsevanskeligheder og viser tegn på ordblindhed, skal det afklares om årsagen til elevens læsevanskeligheder skyldes ordblindhed. Dette kan gøres med en ordblindetest.

Det er skolelederen på den enkelte skole, som har ansvaret for, at elever, som viser tegn på ordblindhed, bliver testet.

Som noget nyt har man som forælder, fra dette skoleår 17/18, retskrav på få sit barn testet for ordblindhed en gang i løbet af barnets skoletid (- Dog tidligst d. 1. marts i 4. klasse).

I den forbindelse vil jeg dog gerne understrege, at det ikke giver nogen mening at teste for ordblindhed, hvis der ikke er mistanke om ordblindhed. Dvs. at der skal være tegn på ordblindhed, før man anvender ordblindetesten, ellers vil man ikke kunne bruge testens resultat.

– Se tidligere blogindlæg om tegn på ordblindhed.

Det er også vigtigt at vide, at den nationale ordblindetest først kan anvendes til identifikation af ordblindhed fra 3. klasse og op efter. Ministeriet arbejder i øjeblikket på at udvikle en dynamisk afkodningstest, som allerede i 0. og 1. klasse kan afgøre om en elev har afkodningsvanskeligheder og dermed tegn på ordblindhed.

Undervisningstilbud

Målet med afklaringen er, at kunne give barnet et relevant undervisningstilbud indenfor rammerne af den almindelige undervisning. Dette kan fx gøres vha. undervisningsdifferentiering eller holddannelse. Hvis dette ikke er nok til at opfylde barnets behov, skal skolen tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte.

Det er skolelederen, der sammen med skolens fagpersonale, beslutter, hvordan faglig støtte og supplerende undervisning til ordblinde elever skal tilrettelægges. Dette kræver ikke inddragelse af PPR (Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning).

Hvis et barns behov for specialpædagogisk støtte er på mindst 9 timer ugentligt, kan barnet henvises til specialundervisning. Henvisning til specialundervisning skal ske efter rådgivning i PPR og i samråd med eleven og forældrene. Både skole og forældre kan bede PPR om en vurdering af barnets behov for specialpædagogisk støtte.

Specialundervisning skal i videst muligt omfang foregå i tilknytning til den almindelige undervisning. I den forbindelse vurderes der på, om barnet kan få udbytte af undervisningen og kan deltage i det sociale fællesskab i klassen. Hvis det er mest hensigtsmæssigt kan specialundervisningen foregå i specialklasser eller på specialskoler i kortere eller længere perioder.

Hjælpemidler

Skolen skal stille de nødvendige undervisningsmidler til rådighed for eleven. Dette gælder også IT – hjælpemidler. Skolen skal endvidere sikre, at eleven instrueres i brugen af hjælpemidlerne.

IT- hjælpemidler (-ofte betegnet IT-rygsæk) kan vha. computerteknologi hjælpe den ordblinde med at læse og stave.

De fleste IT- hjælpemidler må anvendes ved folkeskolens afgangsprøver. Ligesom det også er muligt at få ekstra tid til prøverne. Dette kaldes at gå til prøve på særlige vilkår. Det er skolelederen, der træffer afgørelse om, hvilke elever der kan gå til prøve på særlige vilkår. Dette gøres ud fra en vurdering af den enkelte elev og i samråd med forældrene.

-Se tidligere blogindlæg om hvor du kan få et overblik over de IT-hjælpemidler, der findes.

Ligesom der også kan findes et overblik over hjælpemidler på bloggen ”Et liv som ordblind”, som du finder et link til her.

Elever på frie grundskoler og efterskoler

Elever på frie grundskoler og efterskoler har som udgangspunkt de samme rettigheder som elever i folkeskolen. Frie grundskoler og efterskoler har dog mulighed for at søge SU – Styrelsen om tilskud til dækning af udgifter til fx IT – hjælpemidler.

Ophold på en Ordblindeefterskole er dyrere end et ophold på andre efterskoler. Det er derfor muligt at søge om tilskud fra elevens hjemkommune, så betalingen bliver på nogenlunde samme niveau som på andre efterskoler.

Tilbud til voksne og unge

Til unge og voksne ordblinde er der statslige tilbud om undervisning i læsning, stavning, skrivning og regning. FVU – Forberedende voksenundervisning og OBU – ordblindeundervisning er et gratis tilbud til unge og voksne med ordblindhed. FVU og OBU udbydes af VUC rundt om i landet.

Der er også mulighed for at få hjælp til videregående uddannelser i form af fx IT- hjælpemidler og studiestøttetimer. På arbejdspladsen kan man som ordblind også få hjælp fx i form af personlig assistance og IT- hjælpemidler. Se mere om disse muligheder på siden “Hjælp til ordblindhed”, som du finder et link til her.

Behov for yderligere hjælp

Generelt oplever jeg, at mange skoler er godt med på IT-delen. Forstået på den måde, at læse- og skrivestøttende IT-hjælpemidler ofte er tilgængelige for alle skolens elever. Desværre er det endnu sådan, at man nogle steder tænker, at bare man sørger for IT- hjælpemidler til den ordblinde, så er problemet med ordblindhed løst. Det er det langt fra. IT- hjælpemidler bør altid ledsages af en grundig undervisning i brugen af dem, og ofte skal der også undervises ekstra i fx bogstavlyde, for at den ordblinde kan få det optimale ud af hjælpemidlerne. Ligesom al fagpersonale omkring den ordblinde også bør have en grundig introduktion i, hvordan hjælpemidlerne virker og kan bruges i de forskellige fag. Først da vil den ordblinde kunne få det fulde udbytte af hjælpemidlerne og dermed mulighed for at følge den almindelige undervisning på lige fod med de andre elever i klassen.

Oplever du som forælder, at du mangler viden om ordblindhed og dit barns muligheder for at få hjælp og støtte? Og mangler du en med viden om området, som du kan sparre med?  Måske er du ”faret vild” i skole og PPR system og har brug for en, som kan hjælpe dig med at bevare overblikket? Så kan vi hjælpe dig. Læs mere om vores tilbud her.

Kilder: www.socialstyrelsen.dk, www.uvm.dk, www.ordblindeforeningen.dk, www.hto.dk samt Inspirationsmaterialet: “Ordblindhed i grundskolen” udgivet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 2016.

Indlægget Ordblind og hvad så? blev først udgivet på Læringsveje.

Indlægget Tegn på ordblindhed blev først udgivet på Læringsveje.