Tiden for skoleårets første forældre-samtaler nærmer sig. Skole-hjem-samtalerne er en del af samarbejdet i mellem skole og hjem. Det er vigtigt, at du som forælder bakker op om skole-hjem-samtalerne, da et godt samarbejde i mellem skole og hjem er guld værd for dit barns trivsel og for trivslen i hele klassen og dermed også for dit barns faglige udvikling. Faktisk er samarbejdet i mellem skole og forældre så vigtigt, at det er nævnt i folkeskolelovens formålsparagraf.

Men hvad kan man som forælder så forvente at få ud af skole-hjem-samtalen?

Og hvordan kan man forberede sig på samtalen?

Til skole-hjem-samtalen på skolen kan du forvente at få en status på, hvordan dit barn trives i skolen, og hvordan dit barn klarer sig fagligt.

Testresultater

Til samtalen vil lærerne ofte gennemgå testresultater fra forskellige tests med dig og dit barn. Tests kan give et godt fingerpeg om, hvordan dit barn klarer sig fagligt, men man skal altid huske, at en test kun kan vise, hvad barnet kunne præstere lige der i test-øjeblikket, og ikke nødvendigvis hvad barnet kan til daglig, eller hvordan den daglige arbejdsindsats er. Derfor vil jeg råde dig til som forælder at tage testresultaterne med et gran salt og hellere forberede nogle spørgsmål, som kan gøre dig klogere på dit barns daglige trivsel og læring.

Du kan fx spørge ind til hvordan dit barn trives i dagligdagen? Om barnet arbejder godt med de stillede opgaver? Om barnet er nysgerrig? Kan barnet samarbejde med de andre børn? Er barnet en god ven?

Du kan også spørge ind til, hvordan du bedst muligt kan hjælpe sit barn med skolearbejdet? Og hvad du kan gøre for trivslen i klassen?

Tal med dit barn inden samtalen

Det er også en rigtig god idé at tale med sit barn inden samtalen på skolen. Spørg ind til om der er noget, som barnet synes, det er vigtigt, at du taler med læreren om. Hvordan oplever barnet, at det trives i klassen? Har barnet nogen at lege med? Er der noget af det faglige, som barnet synes er for svært og/eller for nemt?

På den måde finder du ud af, hvad der rør sig, og hvad der er vigtigt for dit barn. Og ja, nu tænker du måske, at alt det der, det ved jeg da godt, det behøver jeg ikke at spørge mit barn om, men mit råd er, spørg altid dit barn, også selvom du tror, du kender svaret. Ofte vil du opleve, at dit barn svarer noget andet, end du troede.

Vær åben og lyttende

Noget af det vigtigste, du (- og læreren!) kan gøre til skole-hjem-samtalen er at være åben og lyttende. Giv plads til hinandens forskellige perspektiver og accepter, at du ser dit barn på en måde i de hjemlige omgivelser, og skolen måske ser dit barn på en anden måde i samspillet i klassen. Brug hinandens unikke viden om barnet som en ressource i stedet for at debattere, hvem der har ret. I vil alle det bedste for barnet.

Store udfordringer

Har dit barn store udfordringer fx fagligt, så forvent ikke, at I kan nå at lave en handleplan til den almindelige skole-hjem-samtale, men sørg for at I får aftalt et nyt møde, hvor der er mere tid til at tale om tingene og få lavet en ordentlig plan. Sørg også for at der evt bliver inviteret andre fagpersoner med til mødet, hvis dette er nødvendigt.

Oplever du udfordringer i forbindelse med samarbejdet med skolen? Eller har du brug for viden om, hvilke krav du kan stille til skolen? Så er du velkommen til at kontakte mig her. Jeg råder og vejleder meget gerne. Ligesom jeg også gerne er bisidder til møder, forældresamtaler mv. Det kan du læse mere om her.

Indlægget Skole-hjem-samtaler i skolen blev først udgivet på Læringsveje.

Sådan sagde en 8 årig pige til mig her den anden dag. Og nej, det var næsten ikke til at bære. Kun 8 år og så har hun allerede en opfattelse af, at det der med matematik, det er ikke noget for hende. Så er der altså lang vej igennem uddannelsessystemet.

Heldigvis er der flere ting, man kan gøre for at afhjælpe den følelse, som pigen sidder med, og det er netop det, som dette blogindlæg kommer til at handle om. Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvordan man som forælder kan hjælpe sit barn med at blive matematisk opmærksomt og bidrage til, at det udvikler en følelse af, at “ Jeg er sådan en, der kan noget med tal og matematik”

Et matematisk fundament

I det kommende afsnit vil jeg komme med nogle bud på, hvordan man kan give sit barn et godt fundament for matematik og åbne barnets øjne for matematikken i hverdagen.

Når man har et godt fundament, er det som bekendt, nemmere at bygge noget ovenpå. Det samme gør sig gældende i matematikken. Et godt matematisk fundament giver forståelse for, erfaringer med og en faglig selvtillid i forbindelse matematik, som det derefter er lettere at bygge ny viden ovenpå.

Det er aldrig for tidligt at begynde at bygge et fundament for matematik og tal. Flere af de aktiviteter, jeg deler med jer her, kan derfor laves allerede inden barnet nærmer sig skolealderen, men fortvivl ikke, hvis dit barn for længst er ude over småbarns -alderen og er begyndt i skole. Det er nemlig heller aldrig for sent at gå i gang med opbygning af fundamentet.

For at skabe et godt fundament for matematik, så skal matematikken opleves, bruges, leges med og snakkes om. På den måde bidrager man til at skabe en bevidsthed hos barnet om, at matematik er en naturlig del af det liv, der omgiver os, og at vi bruger matematikken til rigtig mange ting i dagligdagen. Det er vigtigt, at barnet får erfaringer med at bruge matematik i leg, spil og i praktiske situationer i hverdagen, og at barnet efterhånden udvikler et sprog, der kan beskrive matematik.

Kort fortalt, så bør fundamentet, hvis det skal være solidt, bestå af:

• En bevidsthed om at matematik er en naturlig del af vores liv.
• Et sprog, der kan beskrive matematik.
• Erfaringer med at bruge matematik i spil, i leg og i praksis.

Men hvordan går man helt konkret til værks, når fundamentet skal bygges? Det vil jeg komme med nogle eksempler på herunder.

Det er vigtigt for mig lige at understrege, at alle aktiviteterne naturligvis altid skal tilpasses til det enkelte barns alder, erfaringer og formåen. Og så skal de gerne bære præg af sjov, hygge og nærvær, når de udføres.

Aktiviteter, som kan bidrage til barnets matematiske fundament.

Tal

Tæl med dit barn, hver gang l har mulighed for det. Efterhånden vil barnet selv kunne tal-remsen. Lad det at tælle være en naturlig del af det, I laver i forvejen. Lad fx barnet tælle, hvor mange tallerkener, der skal på bordet, hvor mange dage, der er til jul, hvor mange år morfar er, hvor mange gule huse der er på køreturen o.s.v.

Lad også barnet vurdere et antal -fx. “Mon der er flest kartofler i denne her pose?” Eller “Hvor mange æbler er der tilbage i skålen?”

Brug “matematik-ord” som flest/færrest, lige mange, størst/ mindst.

Snak også med barnet om tallenes udseende. Gå fx. på “taljagt“ i byen og led efter 5 taller eller gå på jagt i gamle blade og aviser efter bestemte tal.

Det at tælle og forstå, hvad tallene betyder, er noget der skal trænes mange gange, men heldigvis opleves de ovenstående aktiviteter sjældent som tung lektielæsning, men nærmere som en hyggelig fælles leg.

Ti-tals-systemet

Forståelse for og fortrolighed med penge  er et godt fundament for forståelsen af ti-tals-systemet.

Man kan evt. give barnet lommepenge, som det selv kan handle for, så barnet får nogle praktiske erfaringer med penge.

Man kan også lave en pengekasse, hvor man fordeler lege-penge i  4 rum. 1 rum med 1000 kr sedler, 1 med 100 kr, 1 med 10 kr, og 1 rum med 1 kr, og så lave den regel om, at der kun må ligge 9 stk. sedler i hvert rum. Hvis der er 10, skal der veksles.

At lege bank, spille matador og andre pengespil er også en god idé.

At få en for-forståelse for ti-tals-systemet er vigtigt, da det er basis for at forstå vore tal, for at regne med store tal samt for at lære metersystemet og pengesystemet.

De 4 regningsarter

Plus/addition og minus/subtraktion:

Spil er en oplagt aktivitet, når der skal arbejdes med forståelsen af plus og minus.

Man kan gøre det helt simpelt. Fx. Kast med to terninger og tæl øjnene på begge terninger/læg dem sammen eller træk dem fra hinanden. Den, der ender med det højeste tal, vinder.

Der findes et hav af spil, hvor man skal lægge sammen og trække fra, fx. når der skal tælles point sammen eller rykkes brikker på spillepladen.

Gange/multiplikation:

Her kan man v.h.a. små regnehistorier give barnet en fornemmelse for det at gange.

Fx. Alle børn skal have 2 slikkepinde til Disney Sjov. I er 4 børn, hvor mange slikkepinde skal vi så købe?

Division:

Division betyder at dele en mængde op i et antal lige store portioner. Her kan man give barnet til opgave at dele forskellige ting ud i lige store portioner fx.  at dele en pose slik med 5 venner. Hvor mange stykker bliver der til hver?

Benyt gerne “matematik-sprog”, når noget deles. fx. “Nu deler jeg lige denne her pizza i 2 halve eller i 4 fjerdedele/ kvarte.

Måling

Her kan man måle og veje barnet og evt. lave en tabel over vægt og højde, hvori vægt og højde noteres hver måned. Det plejer at være et stort hit for børn, at  kunne følge med i, hvor meget de vokser.

Man kan også tale om afstande og sammenligne fx to forskellige ruter til skolen/ børnehaven. “Hvilken en er mon længst? Og hvilken en tager længst tid at gå?”

Tal om tiden og uret. I kan måske tage tid på, hvor lang tid barnet er om at tage sko på om morgenen, eller I kan skiftes til at løbe en tur rundt om huset, imens der tages tid på et stopur.

Det er også oplagt at lade barnet deltage i bagning og madlavning, hvor det får praktiske erfaringer med at måle af og veje, samt med det matematiske sprog, når der fx tales om deciliter og gram.

Det er vigtigt, at barnet får en forståelse af begreberne: kort/lang, tung/let, høj/lav, hurtig/ langsom, flere/færre samt tidligere/ senere.

Geometri og mønstre

Tal med dit barn om de forskellige figurer og mønstre, som I møder i hverdagen, eller når I tegner. Brug “matematik-ord” som fx. cirkel, trekant, kvadrat o.s.v.

Gå også på “figur-jagt”: “Hvem finder først to trekanter i stuen?” eller “Hvor mange cirkler, kan du finde i køkkenet?”

At lægge puslespil er også en god aktivitet. Det træner iagttagelsesevnen og giver erfaringer med forskellige former.

At konstruere fx figurer eller huse i lego giver gode erfaringer med den rumlige geometri.

Geometriske former og mønstre er også oplagte at lave som perleplader.

Sprog, der beskriver matematik

Når vi, som voksne, bruger tal og begreber fra matematikken i vores daglige sprog, er vi med til aktivt at bygge barnets matematiske fundament op. Under de forskellige aktiviteter har jeg skrevet eksempler på matematiske ord og begreber, som kan benyttes i de forskellige sammenhænge, men der er naturligvis mange flere eksempler og muligheder. Det vigtigste er nok, at vi som voksne er os bevidst om, hvor meget mere vi kan bidrage med blot ved at være opmærksomme på vores ordvalg.

Som du kan se, er der mange måder, hvorpå man kan bidrage til børns matematiske fundament på en praktisk og legende måde. Lad endelig børnene lege, spille og samle masser af praktiske erfaringer med matematikken, så de får en oplevelse af: “At det der med tal og matematik- det er bare noget jeg kan!”

Oplever du som forælder, at dit barn har svært ved matematik? Eller at en af de fire regningsarter driller? Så kan jeg hjælpe. Kontakt mig – helt uforpligtende – her.

Indlægget “Jeg er sådan en, som ikke kan noget med tal” blev først udgivet på Læringsveje.

Nogle skolebørn er meget lette at aflede,  andre er ikke særlig vedholdende, nogle har vanskeligheder med at fokusere på en bestemt opgave, mens andre igen arbejder overfladisk med deres opgaver og overser små detaljer. Alt sammen noget som KAN være udtryk for, at opmærksomheden er udfordret.

Heldigvis findes der masser af helt almindelige lege, spil og aktiviteter, som kan styrke opmærksomheden. Dem vil jeg beskrive sidst i dette indlæg. Først skal vi lige kigge nærmere på, hvad opmærksomhed egentlig er for en størrelse. 

Hvad er opmærksomhed?

Overordnet kan man sige, at opmærksomhed er en forudsætning for at opfatte, hvad der sker omkring os og dermed også en forudsætning for, at vi kan lære og forstå noget nyt.

Den menneskelige opmærksomhed er et komplekst system, der består af en række funktioner, som alle hænger sammen.

Forskellige fagfolk beskriver opmærksomhed forskelligt, men man kan fx dele opmærksomhed op i;  Vedvarende opmærksomhed, fokuseret opmærksomhed, fleksibel opmærksomhed og delt opmærksomhed.

Vedvarende opmærksomhed:

Vedvarende opmærksomhed er evnen til at fordybe sig i og koncentrere sig om noget uden at glemme, hvad man er i gang med. Det er naturligt, at man har nemmere ved at koncentrere sig i nogle situationer og om nogle aktiviteter, og at man har sværere ved det i andre sammenhænge. Det hænger sammen med ens personlige interesser og motivation.

Fokuseret opmærksomhed:

Fokuseret opmærksomhed handler om at kunne rette opmærksomheden mod noget bestemt i en given situation. Det handler også om at kunne frasortere de sanseindtryk, som ikke er væsentlige, så man ikke bliver afledt og forstyrret, men netop kan koncentrere sig om det, som man har valgt at fokusere på.

Fleksibel opmærksomhed:

Det kræver en fleksibel opmærksomhed at kunne håndtere skift fx fra en opgave til en anden eller fra en situation til en anden på en god og hensigtsmæssig måde. For nogle er skiftene svære, og for andre er skift nødvendige for at kunne opretholde opmærksomheden.

Delt opmærksomhed:

Delt opmærksomhed er evnen til at rette opmærksomheden mod flere ting på samme tid. Det gør langt de fleste af os flere gange om dagen, uden at vi tænker over det. Fx. når vi kører bil. Her kan de fleste af os sagtens køre og samtidig lytte til et program i radioen eller føre en samtale med en medpassager.

Sammenhængen mellem hukommelse og opmærksomhed

Opmærksomhed og hukommelse hænger sammen. Hvis man ikke er opmærksom i en bestemt situation, så er der ikke noget at huske.

Vi mennesker er ikke lige opmærksomme hele tiden og retter heller ikke vores opmærksomhed mod de samme ting i en given situation, derfor vil vi opleve den samme situation på forskellig vis.

Det er arbejdshukommelsen, der er bindeled mellem opmærksomheden og langtidshukommelsen, så arbejdshukommelsen har både indflydelse på, hvad vi husker og på, hvor opmærksomme vi er i en given situation.

Arbejdshukommelsens bearbejdningshastighed og kapacitet har betydning for, hvor hurtigt vi lærer og lagrer nyt stof.

Du kan læse mere om arbejdshukommelsen, og hvordan den kan trænes ved at klikke her

Tegn på at man er udfordret på sin opmærksomhed

Udover de eksempler, som jeg nævnte i begyndelsen af dette blogindlæg, så KAN følgende også være tegn på, at et barn har udfordringer med opmærksomheden.

-Barnet bliver overvældet af en opgave, der indeholder mange informationer eller arbejdsgange fx. at pakke sin skoletaske. Her skal man forholde sig til flere fag, flere bøger/ materialer og evt. sportstøj mv.

-Barnet har svært ved at skifte fra en aktivitet eller situation til en anden eller har svært ved at skifte strategi, hvis den strategi barnet bruger til at løse en opgave ikke er hensigtsmæssig.

-Barnet har brug for skift i aktivitet, arbejdsmetode, lokale eller andet for at opmærksomhed og fokus kan fastholdes.

Opmærksomhed og læring

I skolen vil barnet få brug for at kunne mestre alle de fire former for opmærksomhed, som er nævnt ovenfor, for at kunne lære – selvfølgelig afhængig af alder og situation.

Det er derfor vigtigt at hjælpe sit barn til at blive mere opmærksomt i forskellige situationer. Og det kan heldigvis gøres på mange forskellige måder.

Her følger en liste over 10 aktiviteter, som alle udfordrer og styrker opmærksomheden på forskellig vis:

1. Simon siger

Legen ”Simon Siger” går ud på at, der er en person som har ”kommandoen” over de andre. Personen beder fx de andre om at sætte sig ned, at stå op, at stå på et ben osv. Men de andre skal kun gøre det, når personen siger.” Simon siger, at I skal stå op”. Hvis personen kun siger: ” Stå op” skal man ikke gøre noget. Hvis man alligevel kommer til at gøre det, går man ud af legen. Den der står tilbage til sidst vinder legen. For at vinde legen, er man altså nødt til at lytte godt efter/ at være opmærksom.

2.

Bil-banko

Hver deltager har et papir med 3-5 billeder af ting, som man skal spotte under køreturen. Det kan fx være en kirke, en rød lastbil, en autocamper, en bro mv.

Efterhånden som man ser tingene krydses de af på pladen og den der først har set alle tingene har vundet.

3. Følepose

Læg forskellige ting i en pose, og lad barnet føle på tingene og derefter gætte, hvad det er.

Legen kan udvides ved to eller flere deltagere. Her beskriver den ene hvad de mærker i posen fx det er rundt og glat. De andre skal så gætte hvad det kan være.

4. Tegne på ryggen.

Legen går ud på at man på skift tegner på hinandens ryg med en finger. Den der bliver tegnet på ryggen, skal så gætte hvad det er den anden tegner.

5. Gæt en person

En af deltagerne tænker på en bestemt person. Det kan være en kendt, et familiemedlem eller andet – man aftaler kategorien på forhånd og tilpasser den naturligvis til deltagerne.

De øvrige deltagere skal nu gætte, hvem der bliver tænkt på ved at stille spørgsmål, som kan besvares med ja og nej.

6. Gæt et dyr

En af deltagerne tænker på et bestemt dyr og giver en oplysning ad gangen om dyret, som kan lede de andre deltagere på sporet af dyret. Det gælder så om at gætte hvilket dyr der tænkes på først.

7. Kims leg

Læg forskellige genstande eller billeder ud på et bord. Lad barnet se på tingene i 1 minuts tid, hvorefter tingene dækkes til. Barnet skal nu nævne så mange genstande som muligt. Legen kan udvides ved, at man fjerner en af genstandene, imens barnet kigger væk, og at barnet derefter skal gætte (huske) hvilken ting, der mangler.

Legen kan også leges med ord. Lad barnet læse en række ord – tilpasset læseniveau. Dæk derefter ordene til, og lad barnet skrive alle de ord, som det kan huske.

8. Lyt opmærksomt

Læs en række ord op for barnet, hvoraf et ord går igen tre gange. Barnet lytter og skal klappe, når det har hørt det samme ord tre gange.

9. Huskehistorier

Fortæl en lille kort historie med flere små detaljer og stil spørgsmål til historien bagefter.

Fortæl fx. Historien om den gule bus, som altid var forsinket. Ja, faktisk var den gule bus altid 11 minutter bagud. Der var mange passagerer, som tog bussen til arbejde hver dag. Der var b.l.a. Hr. hansen med den sorte jakke, Fru Olsen med den lille hund med det røde halsbånd, den unge mand med det lange hår, og den høje mand med det store skæg. Alle stod de hver dag ved busstoppestedet og ventede på bussen, som var forsinket. Efterhånden havde de alle sammen vænnet sig til at bussen var forsinket, og de holdt derfor op med at skynde sig hen til stoppestedet om morgenen  – for bussen var jo alligevel forsinket.

Spørgsmål:

Hvor mange minutter var bussen forsinket?

Hvilken farve havde Hr. Hansens jakke?

Hvilket dyr havde Fru Olsen med?

Hvor stod de og ventede på bussen?

10. Hvem ser det først?

Legen kan leges, når man er ude at gå eller kører i bil eller bus.Legen går ud på at spotte en bestemt ting først. En af deltagerne siger fx. “ Hvem ser først et gult hus?” Den der først ser et gult hus, må bestemme, hvad der skal kigges efter næste gang.

Der findes naturligvis mange flere måder at styrke opmærksomheden på. At hjælpe med madlavningen, at læse bøger og spille spil sammen er også gode aktiviteter, som kan udfordre og styrke opmærksomheden.

Nogle børn har også brug for hjælpemidler, som kan hjælpe dem med at fastholde deres opmærksomhed. Her oplever mange børn at have glæde at visuel støtte fx piktogrammer, ligesom “dimse-ting”, indlagte små pauser og en forudsigelig, kendt og tydelig struktur kan være en stor hjælp.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du kan styrke dit barns opmærksomhed? Eller søger du som fagperson viden og vejledning om, hvordan du kan hjælpe dine elever med at fastholde opmærksomheden i undervisningen? Så kontakt mig gerne. Det er helt uforpligtende!

Du finder mine kontakt oplysninger her.

Indlægget Opmærksomhed – Hvad er det? Og kan det trænes? blev først udgivet på Læringsveje.

Sommerferien byder ofte på mulighed for at lave sjove aktiviteter og få nye oplevelser.

Når vi i vores familie planlægger oplevelser og aktiviteter, gør vi det i fællesskab, og vi forsøger at tilgodese alles ønsker og behov. Det vigtigste for os alle fire er dog, at vi laver noget sammen, og at vi får hygget os og slappet af i hinandens selskab. At nogle af de planlagte aktiviteter så også indeholder mulighed for læring, træning af færdigheder eller giver nye indsigter,  -Ja, det glæder blot morens lærer-hjerte.  Og det er netop nogle af de aktiviteter, som jeg vil dele med dig på bloggen i dag. Fælles for de fleste af de nedenstående aktiviteter er, at de ikke koster det store eller er ganske gratis. 

Lærerige sommeraktiviteter

Leg med vand

Vandballoner og vandpistoler rummer timevis af sjov og grin. Vandkampen kan dog forholdsvis nemt toppes med lidt læring.

Fx kan man skrive tal eller ord/ bogstaver med vandpistolen på terrassefliserne.

Man kan også skrive tal på vandballonerne, hvorefter man kan indføre et pointsystem i vandkampen fx. at den der rammer en får det antal point(tal), som står på ballonen, der blev kastet med. Efterhånden som vandkampen skrider frem, skal der så lægges flere point til.

Hvis man ikke er til vandkamp, kan man også hygge sig med at lave små eksperimenter med vand fx. flyde-synke forsøg i en balje på terrassen.

Eksempler på læringsmuligheder: Tal, bogstav/ ord-skrivning, at lægge tal sammen, kendskab til og forståelse for verden.

Gå på opdagelse i naturen

Selvom man ikke er ude og rejse, men holder ferien hjemme i haven, så kan man sagtens gå på opdagelse. Invester gerne i en lup (-Netop set til 20 kr. i Flying Tiger) og gå på jagt i haven efter smådyr, insekter og planter. Snak om de dyr og planter, som I finder og slå dem evt. op på nettet for at finde ud af, hvad de hedder, og hvor og hvordan de lever.

Man kan også samle blade og se på, hvor mange forskellige man kan finde.

Muligheder for læring: Viden om dyr og planter, kendskab til og forståelse for verden, udvidelse af ordforråd.

Strandtur

Her er det oplagt at kigge på og snakke om strandens små dyr og planter fx muslinger, krabber, tang, vandmænd mm. Lav evt. en krabbefiskestang og fang krabber fra den nærmeste mole.

Ellers er der rig mulighed for at eksperimentere med vand og sand fx ved at bygge forskellige konstruktioner.

Man kan også bruge sand til at skrive i eller lave flotte mønstre, tal, bogstaver eller ord med muslingeskaller.

Muligheder for læring: Viden om dyr og planter, kendskab til og forståelse for verden, skrivning af tal og bogstaver, ordforråd.

Bogstavskrivning med muslingeskaller.

Boldspil

Udover at boldspil træner de motoriske færdigheder, så er der også masser af muligheder for at inddrage fx. bogstaver, tal, regning og sproglig opmærksomhed i forskellige boldspil.

Fx kan man lege “Skibet er ladet med….”. Her kaster man en lille bold rundt mellem deltagerne. Den der kaster siger fx “Skibet er ladet med S”, og så skal den, der griber bolden sige et ord, der begynder med S. Legen kan hurtigt ændres til træning af andre områder fx  ved at man siger “Skibet er ladet med 4 stavelser” Og så skal den, der griber sige et ord på fire stavelser. Eller man kan sige: “Skibet er ladet med 4×4” og så skal den der griber sige, hvad regnestykket 4×4 giver.

Muligheder for læring: Træning af bogstaver, tal, regning, sproglig opmærksomhed og motorik.

Læsning

Læs gode bøger sammen. Find gerne en højtlæsningsbog, som hele familien synes lyder spændende og læs så et kapitel  højt hver aften i ferien. Det kan skabe en næsten magisk stemning i campingvognen, ved bålet eller på hotelværelset.  -Og selv om de måske ikke helt vil være ved det, så tro mig – både voksne mænd og vrisne teenagere nyder en aktivitet som denne 🙂

Ellers kan ferien også indbyde til, at børnene selv fordyber sig i bøger. Igen i år er der fx gratis bøger at finde hele sommerferien på https://gratisborneboger.wordpress.com/

Muligheder for læring: Træning af læsefærdigheder, kendskab til og forståelse af verden, udvidelse af ordforråd, sætningsopbygning.

Kedelige køreture

Længere bilture kan ofte være udfordrende med børn på bagsædet. Her kan det derfor være godt at medbringe noget underholdning. Det er en god idé, at den medbragte underholdning består af flere forskellige ting, så der er lidt at skifte imellem.

Jeg kan anbefale at man fx henter lydbøger ned på telefonen eller iPaden, eller installerer  nogle gode spil. Der er flere forskellige apps, som er gode (-og lærerige) til børn. Nederst på min side med links kan du finde inspiration til gode apps til børn. Klik her for at komme til siden med links.

Det er oplagt også at medbringe et kort over den rute man kører, og så tale med barnet om, hvor man kører henne, og hvad man evt. kan se undervejs.

Endvidere er det en god idé at medbringe tegneblok, skrivehæfte og små opgavehæfter, som kan løses på turen.

Vil du have flere idéer til underholdning på de lange køreture, så finder du en lille video på Læringsveje.dk ‘ s Facebookside, hvor jeg deler flere gode idéer til køreturen med dig. Klik her for at se videoen.

Muligheder for læring: Det kommer an på, hvilken form for underholdning man vælger, men ofte trænes læsefærdigheder, kendskab til og forståelse af verden, udvidelse af ordforråd, regning, geografi mm. i de ovenfor nævnte aktiviteter

Madlavning

I ferien er der ofte mere tid og ro til at inddrage børnene i de daglige gøremål.

De fleste børn kan godt lide at deltage i madlavningen – specielt hvis de også kan få indflydelse på menuen 🙂

Lad gerne barnet læse opskrift, lave indkøbsliste, købe ind og lave maden – alt efter alder og evner. Det  er der enormt meget læring i.

Muligheder for læring: Træning af læseforståelse, læsefærdigheder, skrivning, måleenheder,  praktiske færdigheder som fx. at snitte, stege og at lave mad efter en opskrift.

Spil

Brætspil kan man spille de fleste steder – på stranden, i flyet eller indendørs på en regnvejrsdag. Brætspil kan bidrage med masser af læring og træning af færdigheder – alt efter hvilket spil, man vælger.

Fælles for de fleste spil er dog, at man skal overholde nogle bestemte spilleregler, bruge sit mundtlige sprog og vente på tur – alt sammen noget som er godt at kunne, når man skal begå sig ude i verden.

Muligheder for læring: Træning af kommunikation, overholde spilleregler, vente på tur og fx. regning, læsning eller andet – alt efter hvilket spil, der vælges.

Jeg håber, at bloggen her har bidraget med lidt inspiration til, hvad den kommende sommerferie kan indeholde af aktiviteter. Listen her er netop kun ment som inspiration, og ikke som en tjekliste over aktiviteter, som man absolut skal nå at lave i ferien. Lav de aktiviteter som giver mening og som passer allerbedst til netop dig og din familie.

Måske sidder du med andre gode idéer og forslag til aktiviteter, som man kan lave her i sommerperioden. Del dem meget gerne med os andre ved at skrive en kommentar under indlægget her. Jo flere idéer, jo mere inspiration til god læring!

Rigtig god sommer! 🙂

Indlægget Sommer, sol og læring blev først udgivet på Læringsveje.

Hukommelsen

Generelt kan man sige om hele vores hukommelse, at det er vores evne til at huske. Dvs. vores evne til at erindre eller gøre brug af tidligere oplevelser og erhvervet viden og færdigheder.

Den menneskelige hukommelse består af mange systemer i hjernen med forskellige funktioner, som arbejder sammen om at danne det, vi under et hele kalder hukommelsen.

3 hovedformer for hukommelse

Man kan tale om tre hovedformer for hukommelse.

1. Sensorisk hukommelse – fastholder ubearbejdede sanseindtryk i få sekunder indtil de måske bliver genstand for opmærksomhed.
2. Arbejdshukommelsen ( – også kaldet korttidshukommelsen) gør det muligt for os at fastholde forskellige indtryk og tanker fx. ord og tal i længere tid, så de kan bearbejdes og indgå i mere omfattende tankeprocesser.
3. Langtidshukommelsen – fastholder bearbejdet og struktureret information fx. forståelse og viden livslangt – dog ofte begrænset af glemsel.

Arbejdshukommelsens betydning for læring

Arbejdshukommelsen har stor betydning for læring, da det, som nævnt ovenfor, er der vi har mulighed for at behandle de informationer, vi har til rådighed.

Det er arbejdshukommelsen, som gør det muligt for os at have flere forskellige stykker information til rådighed på samme tid i vores hjerne.  Det er fx her vi fastholder tallene, imens vi laver en udregning. De fleste af os har prøvet at skulle lave et regnestykke i hovedet, hvor vi glemmer tal eller har en oplevelse af, at tallene “smutter” fra os. Det er arbejdshukommelsen, som er på overarbejde p.g.a manglende kapacitet til at udføre opgaven.

Arbejdshukommelsen kan bearbejde en enorm mængde information på kort tid, men jo mere information du skal behandle på en gang, jo mere sandsynligt er det, at arbejdshukommelsen kommer på overarbejde og ikke længere vil være i stand til at fastholde alle informationerne.

Hvis man har en dårlig arbejdshukommelse betyder det altså, at man har svært ved at fastholde informationer. Det kan være mange forskellige slags informationer, som man har problemer med at fastholde fx. en mundtlig besked, en sætning man er i gang med at læse eller, som nævnt ovenfor, et regnestykke, man er i gang med løse. Den gode nyhed er dog, at det er muligt at træne sin arbejdshukommelse. Se de 10 tips til en bedre arbejdshukommelse længere ned i indlægget.

Tegn på at arbejdshukommelsen er på overarbejde

Der kan være flere tegn på, at et barn har en dårlig arbejdshukommelse. Flere af disse tegn kan dog også have andre årsager, og den nedenstående liste er derfor ikke ment som en tjekliste, men blot som en indikator for, hvad der MÅSKE kan være forklaringen på de udfordringer, som barnet og omgivelserne oplever.

Tegn på en dårlig arbejdshukommelse kan være:

• Vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden. Dette kan fx ses ved at barnet dagdrømmer eller bliver uroligt.
• Lang tid om at lære. Fx lang tid om at lære at læse. Barnet halter efter sine jævnaldrende fagligt.
• Laver ofte fejl
• Lang tid om at behandle informationer
• Svært ved at huske mundtlige beskeder
• Svært ved at løse problemer

Hvordan kan man træne arbejdshukommelsen?

Heldigvis er der mulighed for at træne arbejdshukommelsen. Dette kan gøres på flere måder. Herunder har jeg lavet en lille liste over nogle små øvelser og aktiviteter, som er nemme at gå til – både i skolen og derhjemme.

1.Ord- og talremser

Den voksne starter med at sige et ord fx. bamse – barnet gentager. Derefter fyldes endnu et ord på fx – bamse og cykel – barnet gentager begge ord. Så fylder man et tredje ord på og sådan fortsætter man. Hvor mange ord kan barnet mon huske.

Øvelsen kan udvides ved at bede barnet om at nævne ordene bagfra, eller aftale at remsen skal huskes til i morgen eller til om en uge. Det samme kan gøres med tal. Nævn fx otte tal i vilkårlig rækkefølge. Eks. 2, 5, 1, 8, 4, 9, 3, 6 og bed derefter barnet om at nævne tal nr. tre. Eller gør  som nævnt ovenfor: Bed barnet om at gentage alle tallene i den korrekte rækkefølge.

2. Kims Leg

Læg forskellige genstande eller billeder ud på et bord. Lad barnet se på tingene i 1 minuts tid, hvorefter tingene dækkes til. Barnet skal nu nævne så mange genstande som muligt. Legen kan udvides ved, at man fjerner en af genstandene, imens barnet kigger væk, og at barnet derefter skal gætte (huske) hvilken ting, der mangler.

Legen kan også leges med ord. Lad barnet læse en række ord – tilpasset læseniveau. Dæk derefter ordene til, og lad barnet skrive alle de ord, som det kan huske.

4. Stroop test

En Stroop test går ud på, at man skal læse ordene i den nedenstående ramme korrekt.

Prøv en gang. Ja, det er faktisk ikke helt let ikke at lade sig distrahere af den farve ordene er skrevet med.

5. Udenadslære

Ja, det kan lyde gammeldags, men det er god træning af hukommelsen at lære ting udenad fx tabeller. Desuden vil udenadslæren senere kunne aflaste hukommelsen, når barnet fx skal løse en regneopgave.

6. Lyt opmærksomt

Læs en række ord op for barnet, hvoraf et ord går igen tre gange. Barnet lytter og skal klappe, når det har hørt det samme ord tre gange.

7. Genfortælling

Lad barnet genfortælle fx en oplevelse, eller en historie I har læst.

8. Fremlæggelse

At lave en fremlæggelse for andre er også god træning af arbejdshukommelsen. 

9. Gæt og grimasser

 At lege gæt og grimasser er super god træning i at fastholde information. Her skal man først læse, hvad man skal gøre og derefter huske det og til sidst skal man gøre det.

10. Gå på indkøb uden indkøbsliste

Lad barnet gå på indkøb uden indkøbsliste eller bed barnet om at hente varer til dig, når I er på indkøb sammen. Giv gerne barnet flere beskeder på en gang (-Selvfølgelig tilpasset barnets formåen). Eksempel: Vil du hente 2 liter mælk, 1 pakke pasta og 1 leverpostej til mig? På den måde skal barnet både huske hvad, det skal hente og hvor mange af hver.

Arbejdshukommelsen kan naturligvis trænes på flere måder.  Mange skoler har bl.a. indkøbt computerprogrammet Flex, som er udviklet til at træne arbejdshukommelse.

Rutiner og udenadslære

En god hjælp for de fleste børn med dårlig arbejdshukommelse er også at lære sig nogle rutiner omkring opgaveløsning i skolen. Det kan fx være at bryde en opgave op i mindre og mere overskuelige dele. Desuden kan man både som forælder og lærer hjælpe barnets hukommelse på vej ved at anvende visuelle hjælpemidler som fx. mindmaps og billeder af arbejdsgange. Ligesom barnets hukommelse kan aflastes ved, at barnet har lært nogle ting udenad fx tabeller.

Mangler du mere viden om arbejdshukommelse, eller har du brug for anden vejledning eller rådgivning i forbindelse med dit barns skolegang, kan du læse mere om den vejledning og rådgivning, som Læringsveje.dk kan tilbyde her.

Vil du vide mere om Læringsveje.dk kan du klikke her.

Ønsker du at kontakte Læringsveje.dk, så er du velkommen til at sende en mail eller ringe. Klik her, så kommer du direkte til kontaktformularen.

Kilder: www.hjernesmart.dk, www.brain-plus.com, www.denstoredanske.dk www.dpf.dk, www.folkeskolen.dk

Indlægget Arbejdshukommelse – hvad er det? Og hvordan kan den trænes? blev først udgivet på Læringsveje.

I dette blogindlæg finder du nemlig en liste over 10 små tips og tricks, som kan gøre dit barn velforberedt til skolestart. Listen indeholder små aktiviteter, som nemt kan tænkes ind i dagligdagen.

Der findes naturligvis mange andre aktiviteter, som kan forberede barnet på skoleverdenen. Jeg har udvalgt disse 10, fordi jeg synes, at de er nemme at gå til, at de kan let kan indgå i hverdagslivet i en familie, og samtidig giver de barnet et godt grundlag for skolestarten.

1. Rim, remser og bogstav-lyde

Rim og remser styrker b.l.a. dit barns sproglige opmærksomhed. En god sproglig opmærksomhed letter læse- og staveudviklingen.

Lav fx en konkurrence om hvem der kan lave den længste rim-remse. Ex. hus-mus-lus-sus-dus-knus osv.

Man kan rime alle steder – Når man sidder i bilen, imens man går tur med hunden osv.

Der findes et hav af bøger og hjemmesider med rim og remser for børn.

Man kan også så småt begynde at tale med barnet om bogstaverne og deres lyde. Det letteste for barnet vil i begyndelsen være at høre vokallyde og begyndelsesbogstaver. Man kan fx tale om hvilken lyd barnets eget navn begynder med og så finde andre ord, der begynder med den samme lyd.

2. Læs højt

Når du læser højt for dit barn, udvider du barnets ordforråd og kendskab til verden. Derudover får barnet også kendskab til sprogmelodi og betoning.

Det er en god ide, at tale med sit barn om højtlæsningsbogen, inden man påbegynder læsningen. Kig på forsiden og stil spørgsmål til den. – Hvem mon denne historie handler om? Og hvad mon der sker? Er det en sjov historie? Eller er den trist, uhyggelig eller noget helt andet? På den måde får dit barn sat en masse ord på.

Det er også en god idé at tale med barnet om, hvor man egentlig starter, når man skal læse en bog? Hvordan skal bogen vende, og begynder man med bagsiden eller forsiden? Når man slår op i bogen, hvor begynder man så læsningen henne? På den måde bliver barnet opmærksom på læseretningen og på, at det ikke er ligegyldigt for en historie, hvor man begynder, og hvor man slutter.

3. Snak bagvendt og omvendt

I dag må I måske kun snakke bagvendt eller omvendt til aftensmaden.

Når man taler omvendt fx siger nej, når man vil sige ja, er man nødt til at kende sprogets modsætninger, og det er derfor en god øvelse, når man skal blive mere sprogligt bevidst.

At tale bagvendt eller ” bagge snavendt” som Kaj og Andrea siger, er noget sværere, da det kræver, at man kan gå ind i ordets enkeltdele (lyd-bogstav) og vende dem om. Hør Kaj og Andrea snakke bagvendt her.

Ungerne elsker disse to aktiviteter og synes det er sjovt, hvis mor og far er med på at ”vrøvle” lidt.

Begge dele styrker den sproglige opmærksomhed, som er en forudsætning for læsning og stavning.

4. Leg ”Simon Siger”

Legen ”Simon Siger” går ud på at, der er en person som har ”kommandoen” over de andre. Personen beder fx de andre om at sætte sig ned, at stå op, at stå på et ben osv. Men de andre skal kun gøre det, når personen siger.” Simon siger, at I skal stå op”. Hvis personen kun siger: ” Stå op” skal man ikke gøre noget. Hvis man alligevel kommer til at gøre det, går man ud af legen. Den der står tilbage til sidst vinder legen.

For at vinde legen, er man altså nødt til at lytte godt efter, hvad der bliver sagt samt at kunne omsætte en besked til handling. Dette er en god træning i at høre og forstå fællesbeskeder.

5. Tæl, tæl, tæl…..

I de fleste dagligdags-situationer kan man tælle. Fx trappetrin, antal skridt ud til bilen, eller hvor mange tallerkener, der skal på bordet til aftensmaden.

Dette giver barnet en fortrolighed med tælleremsen og en idé om mængde og afstand. Fx at der er længere ud til bilen, hvis man kan nå at tælle 25 skridt, end hvis man kun kan tælle 8 skridt.

6. At opdele, sortere og gruppere

Del legoklodser, perler, vasketøj eller andet op i forskellige grupper. Fx i farve- eller størrelsesorden.

Tag fx 10 perler og spørg barnet, om de kan deles, så I får lige mange? Eller så du får flere eller færre end barnet.

På den måde får barnet en bevidsthed om begreberne ” lige mange” ”flere end” ”færre end” og en idé om gruppering. Alt sammen begreber som skal bruges i fx matematikundervisningen.

7. Snak om verden

Tal med dit barn om verden- også den store verden – fx om rummet, andre lande og forskellige erhverv. Snak ud fra billeder, oplevelser, film, bøger eller andet. Lad også gerne dit barn genfortælle en historie eller en oplevelse. Det hjælper dit barn til at få en forståelse for, hvordan verden hænger sammen samt udvider barnets ordforråd og begrebsverden. Hvis barnet genfortæller, trænes der også hukommelse og formuleringsevner.

8. Lad barnet ”lege – skrive” og hjælpe med at skrive små ord.

Lad barnet lege, at det skriver fx kruseduller og hemmelig skrift. Lege-skrivning er en forløber for den rigtige skrivning og kan hjælpe barnet med at få styr på skriveretningen samt styrke finmotorikken.

Barnet kan også hjælpe med at skrive til og fra samt eget navn på lykønskningskort, tegninger, gaver og andet.  Skriv gerne ordet, så barnet kan ”tegne” det efter.

9. Tegn og klip

At tegne, skrive og klippe er færdigheder, som dit barn får brug for i skolen. Det kan derfor være en god idé at lave lidt små aktiviteter, som gør barnet bedre til at håndtere blyant og saks. Det kan være at klippe ting ud af ugeblade, at tegne mønstre efter streger, at farvelægge billeder mm.

Man kan også lave en ”Tegnediktat”, hvor man ”dikterer” det, som barnet skal tegne. Man kan fx sige:” Tegn et hus med en dør og et vindue” eller ” Tegn to streger, der er lige store”. Her styrker man både finmotorik, opmærksomhed, begreber og det at kunne omsætte en besked til handling.

10. Legeaftaler

At være en god ven og at have gode venner er noget af det, der fylder allermest for børn i skolen, og som har størst indflydelse på barnets trivsel.

Det er derfor er det en god idé, som forælder at være med til at styrke barnets sociale relationer ved fx at invitere legekammerater med hjem. Inviter gerne mange forskellige. Det styrker dit barns sociale kompetencer, og giver dit barn en forståelse for, at man godt kan være en god kammerat og god at lege med, selvom man fx ikke ligner hinanden eller har de samme interesser.

At være sammen med kammerater lærer endvidere også barnet at tage hensyn, at dele, at forhandle og indgå kompromisser – alt sammen egenskaber som barnet også får brug for i skolen – og ikke mindst senere i livet.

Oplever du udfordringer i forbindelse med dit barns skolestart, eller har du behov for sparring omkring andre ting i forbindelse med dit barns skolegang? Så kan vi hjælpe dig med fx. personlig rådgivning og vejledning. Du kan læse mere om vores tilbud ved at klikke her.

Indlægget Skal dit barn begynde i skole efter sommerferien? blev først udgivet på Læringsveje.

For mig og min familie er juleaktiviteter b.l.a. julebagning, juleklip, brætspil og højtlæsning af julehistorier. Alle disse aktiviteter indbyder til hygge og nærvær i selskab med andre, hvilket sikkert er en af grundene til, at de fleste af os holder fast i dem, men de indbyder til meget mere end det. De er nemlig også propfyldt med masser af muligheder for læring og for træning af færdigheder.

For mig er det vigtigste ved juleaktiviteter dog hyggen, nærværet og muligheden for at lave noget i fællesskab. At aktiviteterne så også indbyder til læring, det, synes jeg kun, er en ekstra bonus.

En bonus som jeg gerne vil dele med jer. Ikke fordi at det er noget nyt eller banebrydende, men fordi jeg mener, det er vigtigt, at vi husker på alle de muligheder, der er for at lære noget, og for at opleve at tillærte færdigheder har en værdi i det daglige liv. Vi skal huske på alle de små situationer, hvor barnet oplever at mestre en færdighed og at kunne anvende den i ”det virkelige liv”. Og på situationer hvor barnet oplever at få praktiske erfaringer med noget, som måske senere kan overføres til det mere teoretiske arbejde i skolen. Det er nemlig i sådanne situationer, at barnet har mulighed for at opleve at ”kunne noget”, hvilket er noget, der går lige ind på selvtillidskontoen. Det er også i de situationer, at vi giver barnet noget af svaret på de spørgsmål, som de fleste af os nok har hørt mange gange i forbindelse med skolearbejdet, nemlig: ”Hvorfor skal vi lære det? ” og ”Hvad skal vi bruge det til? ”

De ovenstående muligheder for læringssituationer gemmer sig i mange af vores daglige gøremål og altså ikke kun i julens aktiviteter. Men da julemåneden banker på, er det mulighederne for læring og træning i forbindelse med julens aktiviteter, som jeg vil uddybe herunder.

Bagning af julesmåkager

At bage indeholder flere muligheder for at træne færdigheder som læsning og skrivning og for at beskæftige sig med de forskellige måleenheder (fx kilo, gram og deciliter) i praksis. Først skal opskrifterne læses, og der skal skrives indkøbsliste og købes ind. Måske skal opskriften dobles op eller halveres. Så skal opskrifterne læses (igen) og denne gang følges og omsættes til handling.  Ingredienserne skal måles af og blandes i det rette forhold. At arbejde med måleenhederne i praksis giver en god fornemmelse af størrelsesforholdet imellem fx gram og kilo.

Juleklip

At klippe julepynt er ren træning af finmotorikken og af hånd-øje koordination. Ofte skal der nemlig klippes og tegnes efter streger.  Måske skal der også måles med lineal for at få stykkerne lige store, og ind imellem kan der være behov for at forstørre eller formindske en julestjerne eller en nisse. Skal der flettes stjerner skal de fleste i gang med at læse vejledningen til, hvordan det skal gøres.

Julehistorier

Både i skoler, institutioner og i mange familier er der tradition for at læse julehistorier fx i form af en julekalender-bog, hvor man hver dag læser et nyt kapitel. Højtlæsning – og egen læsning – har iflg. forskere stor betydning for børns fremtidige liv (se tidligere postet artikel på Læringsveje.dks facebookside d. 17. nov. 2017).  Bøger og gode historier kan bl.a. sætte fantasien i sving og udvide vores verden og sætte den i perspektiv.

Brætspil

I mange familier er der tradition for, at man spiller forskellige former for brætspil i juledagene.  Alt efter hvilket spil, man spiller, er der mulighed for forskellige former for læring. I mange spil skal man fx tælle eller lægge øjnene på terningerne sammen. I andre spil skal der læses spørgsmål op eller gættes ord. Fælles for de fleste spil er dog, at man får trænet sit mundtlige sprog, får træning i at overholde spilleregler og i at vente på tur. Alt sammen egenskaber, som man kan have glæde af at mestre ude i livet.

De ovenstående juleaktiviteter er blot eksempler på, hvilke aktiviteter, der kan være hyggelige og lærerige at beskæftige sig med i december. Det er absolut ikke mit ærinde, at de skal fremstå som en ”to-do-liste” for december måned, og dermed give anledning til dårlig samvittighed, hvis man ikke laver dem. Bloggen her er blot ment som en reminder om, at der findes muligheder for læring i masser af situationer og aktiviteter.

Som afslutning er der nu kun tilbage at ønske jer alle en dejlig december fyldt med muligheder for læring– og vigtigst af alt – med hygge og nærvær i selskab med dem I holder af.

Indlægget Julehygge med indbygget læring blev først udgivet på Læringsveje.